Sommerlig eftermiddag i skoven

Endnu en tur fra et halvsløjt udgangspunkt efter en temmeligt stresset dag på arbejde, for lidt søvn, ingen frokost, dårligt humør og så videre af den slags piverier.

Jeg har skiftet min irriterende pulsmåler ud med en soft-strap og dén er supergod og ikke det mindste irriterende, så jeg tog endnu en tur med et blik mod min puls og et forfængeligt håb om at løbe langsomt og holde den nede.

Men nej - helt umuligt.

Pulsen skulle blive mellem 140 og 155 og den steg ret hurtigt op på 160 - 165 og det føltes som en helt behagelig arbejdspuls, men det var jo alt for højt og jeg blev irriteret over at se tempoet falde uden at pulsen fulgte med ned lige meget hvor slowmotion-agtigt jeg løb. Til sidst føltes den langsomme lunten helt uudholdelig hård i hele kroppen (selvom pulsen i det mindste heller ikke steg) og med tanken om lidt ekstra opgaver ventende derhjemme opgav jeg at kigge mere på puls og løb hjem i et tempo der faldt mig mere naturligt, selvom jeg følte mig træt og sur.

Helt vildt langsomt - alligevel for høj puls i forhold til det planlagte.

Nu løber jeg bare de sidste korte og komfortable ture før halvmaratonet i behageligt tempo uden at lade mig gå på af pulsmålingerne og så må jeg lige se på det med det langsomme tempo igen bagefter. Efter Powerrade halvmaraton var det rigtigt svært at sætte farten op, så det kan være lidt udmattelse hjælper på problemet.