tirsdag den 9. juli 2013

Tudsegamle nyheder #2

Længe siden sidst, siger du? Dét tror jeg nok! Men der er sket masser af ting så jeg må bare begynde et sted.....

Da jeg begyndte i motionscenteret sidste efterår gjorde jeg mig så positive erfaringer med Pilates at jeg efter nogen tid også fik samlet mig mod til at melde mig til et yogahold.

Jeg var ret bekymret for indviklede semi-religiøse seancer og de allerførste ti minutters erfaring med yogaen bekræftede faktisk også mine forskrækkede fordomme da timen blev indledt med at ligge fladt på ryggen og et-eller-andet-med-at-slappe-af til klimprende musik med fuglefløjt og lyden af bølgeskvulp.
Er ikke sikker på det med bølgeskvulpet, men jeg var lamslået fra top til tå og heldigvis for det, for ellers ville jeg muligvis have prikket mig selv hårdt i øjet for at have indladt mig på sådan noget langhåret fjolleri.

Uh, mærkeligt!

Jeg var småstresset og superspændt på hvad jeg havde rodet mig ud i, så ikke meget afslapning på min yogamåtte, men da instruktøren begyndte at forklare os ind i de forskellige stillinger, blev jeg helt opslugt og koncentreret og slap på den måde alligevel af med en hel del af de spændinger jeg havde haft før timen.

"Aaah, løber...." konstaterede min første instruktør tørt, da jeg forpint og koncentreret forsøgte at sætte hælene i gulvet i hendes absolutte favorittorturmetode "det omvendte V" eller "Hundestillingen"


"Løbere og cykelryttere bakser altid med den der", forsikrede hun mig om, så stor var min begejstring den dag, jeg efter grundig opvarmning, for første gang forbløffet mærke mine hæle i underlaget i den stilling.

Jeg er meget imponeret over hvor meget man kan strække sener og muskler ud og hvor naller man egentlig kan affinde sig med at det gør, når bare man lige giver sig lidt tid og koncentrerer sig.

Jeg har en medium-dårlig balance og jeg hoppede i starten rutinemæssigt kluntet rundt når vi kom til de stillinger hvor man skulle balancere på eet ben. Indtil den dag den skrappe yogainstruktør hvast fikserede mig med et strengt blik og forklarede at balanceøvelserne var en særligt god øvelse hvis man havde vanskeligt ved at fokusere på det man var igang med! (!!!! Blev der sagt!).
Siden gjorde jeg mig meget umage for at koncentrere mig om at være til stede i de helt umulige eetbensstillinger og jeg er i al beskedenhed blevet ret så skrap til at være til stede og holde balancen.
Faktisk også en ret god øvelse til kontorbrug, når man er ved at piske en stemning op med overspringshandlinger, fordi der venter en opgave man ikke har lyst til at gå i gang med. (Hvis man da er den type og hvis man skulle støde på den slags....hmhm)

Det er også sært, at det godt kan gøre rigtigt ondt (det er det en af instruktørerne med et smil kalder "den gode yogasmerte") mens man er helt viklet ind i en yogastilling og så lige så snart man slipper den, forsvinder ømheden og det er kun efter særligt anstrengende timer med den allerskrappeste yogalærer, at jeg bliver øm nogensteder bagefter og stadig føles musklerne ømme på en fornuftig måde.

Jeg havde problemer med mit knæ, da jeg startede på yoga i januar og nu er knæproblemerne helt overstået.
Yoga har også hjulpet på andre småskavanker og jeg mærker tydeligt at mine løbemuskler har vældigt godt af den intensive udstrækning, så jeg kan ikke rigtigt beslutte mig for at holde motionscenter-sommerferie i år.

Hvis du har lyst til at prøve, så gør det!
Alle siger, at det er de stillinger der er allersværest og hårdest som man får mest D af, så jeg plejer at trøste mig med, at når jeg føler mig rigtigt kluntet, er det fordi det VIRKER!

Men det allerbedste er, at yoga redder dagen igen og igen.
Uanset hvor stresset, frustreret, rasende, træt eller trist jeg er før yogatimerne, så er jeg altid meget lettere om hjertet når jeg går.

Den hemmelige yoga-time ting, der sjældent bliver afsløret for begyndere på tærsklen til den første time er, at det kan være snedigt at medbringe et let tæppe, udover yogamåtte og sådan et bånd til at holde i hvis du ikke kan nå dine tæer eller til støtte i indviklede eller anstrengende stillinger. Det er ikke nødvendigt med måtte og bånd hvis du træner i et center dog, der har de den slags, men tæppet, det skal man altså selv have med. Det bruger man under afspændingen bagefter yogatimen, hvor man let kan komme til at fryse når man ligger stille.



søndag den 7. juli 2013

Tudsegamle nyheder #1

Længe siden sidst, siger du? Dét tror jeg nok! Men der er sket masser af ting så jeg må bare begynde et sted.....

For længe, længe siden reagerede jeg på et indlæg på et løbeforum, hvor en PhD. studerende søgte interviewpersoner til sin afhandling om løberelateret elektronik.

Det blev til et par meget interessante samtaler og fik mig til at tænke over en masse ting i forbindelse med mine løbeambitioner.

Sidst vi mødtes fortalte hun mig om en feature i endomondo jeg knap kendte og som jeg ihvertfald ikke har benyttet mig af, nemlig den, hvor man sætter sig et mål.


Når man så løber med endomondos flinke audiocoach i ørerne, fortæller hun undervejs hvor langt man har løbet og hvor længe samt hvor hurtigt man har løbet den seneste kilometer, gennemsnitspace og sidst men ikke mindst: Forventet sluttid.
Sluttiden bliver så vidt jeg kan regne ud, beregnet ud fra ens seneste omgangstid og ikke udfra gennemsnitstiden og det er måske lidt forvirrende og misvisende især over de længere distancer, men på de kortere er det særdeles motiverende og jeg fik løbet nogle ret hurtige, korte ture lige da jeg havde opdaget den indbyggede endomondopacer.
Faktisk er det helt umuligt at ignorere, hvis man har sat målet til for eksempel fem kilometer og coachen siger at man ligger til en sluttid på 27 minutter og 15 sekunder efter to kilometer. Så kan man også godt mase den ned under 27, tænker man.
Når hun så, efter 4 kilometer fortæller at man ligger til en sluttid på 26.50, skal man da også lige se om man kan komme under 26.30.
Og så har man løbet en progressiv tur i opskruet tempo helt uden at opdage det, men sejren føles sød, når man kaster sig over den usynlige målstreg og audiocoachen tørt konstaterer at "you have reached your goal: Five kilometers in 26 minutes 21 seconds" *yay*

Efter nogen tid blev det dog lidt problematisk at løbe alle mine ture omkap med mig selv, så i øjeblikket løber jeg sjældent med en endomondomål, bortset fra de enkelte lange ture hvor jeg føler mig veloplagt nok til at blive mindet om hvad min halvmaratontid KUNNE blive.