Lidt om kompressionstights

De der løber ved nok allerede at det der med at løb er en billig sport er til at dø af grin over.

I takt med at det er blevet populært, er der næsten heller ingen ende på alle de smarte ting man bare MÅ have og udover løbeskoene er jeg blevet kræsen og nørdet med mine tights. Kompressionstights især og de koster jo en formue, så noget måtte der være om sagen, tænkte jeg, og købte først et par CEP-tights i shorts-længde.

Jeg ved godt at fordelene ved kompression sikkert først rigtigt kicker igennem når man løber rigtigt, rigtigt langt og maraton-agtigt, men udover det, har de også vist sig at være superbehagelige fordi de sidder rigtigt godt til og holder muskler - og kvindelige fedtdepoter - på plads og i ro mens man bumper afsted.

Jeg har to slags, og de er meget forskellige.

CEP tightsene har kun kompressions-zoner omkring lårene og almindelig strækbart stof som mine almindelige tights oppe om livet. Kompressionszonerne er kraftigere vævet strækstof og de sidder virkelig godt til uden at give sig meget. Kompressionszonerne er ligesom lidt stivere og uelastisk i stoffet.

2XU tightsene har jeg netop taget i brug. De er lavet af en anden slags stof overalt, nærmest som badedragts-agtigt stof, og de er lidt mere "træge" i elasticiteten, så jeg var ret skeptisk da jeg løb i dem første gang, for de føltes nærmest som almindelige tights, bare med rigtigt, rigtigt god pasform. Men de holder altså på formerne som de skal og er fantastisk dejlige at have på

I dag løb jeg 6 kilometer og i går 5 kilometer i "almindeligt tempo". Tempoet føles mere og mere behageligt, så jeg er ved at være klar til formtest over 10 kilometer i næste weekend.

I denne weekend står den på Asserboløbet, hvor jeg skal følges med en kollega, som jeg vistnok desværre er nødt til at løbe mig halvt i smadder for at løbe fra for at undgå at blive mindet om hvem der vandt de næste mange, mange uger. Hvad man dog ikke gør for håneretten.....