onsdag den 21. september 2011

Pulstræning

I dag løb jeg otte kilometer ret-så-langsomt.

Løbesiden.dk har jeg fundet et ret så overbevisende maraton-løbeprogram, men i det program sættes tempoet af min puls, og jeg har ikke haft meget fokus på pulsen siden de allerførste spæde opstartsdage, hvor pulsmålingen mest skulle overbevise mig om at jeg ikke var død endnu, samt bekræfte mine fornemmelser, når jeg syntes det gik rigtigt hårdt for sig.

Så jeg måtte lige pille lidt ved opsætningen på mit ur så den viste mig min puls (den side er der godtnok bladret væk fra på billedet) og tage et notat på håndryggen om hvilket interval min puls skulle holdes indenfor.


Faktisk overraskende svært at holde pulsen nede efterhånden som turen skred frem, så jeg følte jeg løb langsommere og langsommere og et gennemsnitspace på 6.15 var godtnok også særdeles komfortabelt, men det var en dejlig tur alligevel, selvom den foregik helt uden hamrende høj puls.

Undervejs gennem fugtige plantage-sommerhuskvarterer begyndte jeg at kigge lidt efter svampe til plantefarvning og det var så hyggeligt og distraherende at jeg ikke for alvor nåede at blive irriteret over hastigheden.
Med tidens fylde bliver formen forhåbentlig også bedre, så man kan løbe lidt hurtigere uden at pulsen ryger ovenud af intervallet.

Det var en dejlig tur, jeg tror også jeg trængte til en fredsommelig tur til at slappe lidt af på ovenpå weekendens lange tur og mandagens særdeles nødvendige genstarts- og afstressningstur på 6 kilometer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar