Langsom løbetur

Jeg øver mig stadig i at løbe langsomt.
Det er ikke så let, når man gerne vil være så effektiv som muligt, men jeg forsøger at tænke på at løbe i en time i stedet for at tænke på at løbe en bestemt distance. Men det er ikke så let når jeg nu kender mine løbeture supergodt og ved præcis hvor kilometermærkerne er.

I dag blev jeg hjulpet på vej af en  P1 podcast med Bente Klarlund Pedersen. Hun er fuld af kloge ord og formår i de her foredrag at præsentere dem med en underfundig humor der helt tager den skingre klang af sundhedsprædikant og af og til strejfede mine tanker alligevel væk fra podcasten og ind i det der sære land hvor man ender når en løbetur er allerbedst oppe i hovedet. Det indre møntvaskeri, hvor man er helt frisk og meget klarerer i hovedet bagefter selvom man egentlig ikke synes man har tænkt på noget.

Undervejs tænkte jeg også lidt "Løft! Løft! Løft!" efter at have læst lidt om løbestil på Peters blog. Og det føltes glimtvis somom jeg fik fat på noget rigtigt og eftersom jeg havde god tid til at eksperimentere - og det hjalp med at fjerne fokus fra hastigheden - havde jeg en del sjov ud af at gøre mig umage med at løfte fødderne og være opmærksom på affjedring og bøjede knæ.
Jeg synes godt tonen omkring løbestile kan blive lidt sært skarp og næsten helt religiøs og Peters blog er den første jeg har set med en mere afslappet og humoristisk tilgang, så nu håber jeg faktisk lidt på en poserunning-introduktion et sted i nærheden i løbet af vinteren.