mandag den 31. oktober 2011

Konceptstrikket maratonløbeprogram

På et tidspunkt nævnte jeg konceptstrikkeri.
Ikke at det ellers har meget praktisk med løb at gøre, men jeg besluttede mig jo for at strikke mit maratonprogram og definerede farverne ud fra pulszoner og træningens art og i dagevis (nattevis) drømte jeg om komplicerede udregninger af maskeantal og farveforløb og i efterårsferien gik det løs.

Men hold-da-op det er langt, sådan et løbeprogram og på 12. uge fylder det ret meget i skødet foran tv og yndlingsserier om aftenen. Men sjovt, dét er det og jeg har overvejet at undersøge hvor lang tid det tager at strikke en kilometer på tørklædet i forhold til at løbe den ude i virkeligheden. Interval-strik og mælkesyretærskel-strik.


"You never count your money while you're sitting at the table" og jeg måler nødig et halstørklæde før jeg ikke gider strikke mere på det, for sådan et kan ikke rigtigt blive for langt. Men dt betyder at jeg ikke helt ved hvor langt det her maratonprogram er endnu. Langt. Jeg binder knuder på dte for at tæmme det og katten kan ikke længere mase sig op på skødet sammen med det.

Jeg havde forestillet mig noget i buff-længde, 50 cm eller sådan, men det ser ud til jeg må strikke mig et meget kort begynderprogram hvis jeg vil have den så kort...

2 kommentarer:

  1. Jeg koncept-strikker også noget træning.. Mit workout-halstørklæde med en retrille hver dag, farvekodet efter træningstype, kunne jeg også hurtigt se ville blive alt for langt, hvis jeg skulle strikke hele kalenderåret. Så nu bliver det til en jakke. Projektet kan ses på Ravelry:
    http://www.ravelry.com/projects/BirtheP/workout-jakke-eller-vest
    God trænings- og strikkelyst!

    SvarSlet
  2. Jeg er færdig med et herligt, langt halstørklæde, det blev et ret sjovt projekt. Og lærerigt.

    SvarSlet