Onsdag var tid til tempotur i mit nye, skrækindjagende tempo. Med tre kilometer tempotur i spurt-hastighed.
Jeg havde ikke givet op på forhånd, men da tempo-intervallet nærmede sig kunne jeg godt mærke, at dét kom ikke til at lykkes, tempoet var en hel del for hurtigt.
I stedet fortsatte jeg i "almindeligt tempo", der føltes hurtigt og anstrengende nok.
Lidt nedslående tur, så vel hjemme kontaktede jeg mit-loebeprogram og fik justeret mine tider til noget der ser mere fornuftigt ud.
Min formtest er blevet sat til 40 sekunder langsommere end fantomtiden fra Hornbækløbet og det betyder at mit "almindelige tempo" skal være mellem 5.47 og 5.57.
Jeg plejer at kunne løbe en behagelig omend ikke fuldstændigt komfortabel tur i det tempo, så det bliver fint, tror jeg og starter i morgen med 8 kilometers morgentur i det tempo.
Mit løbeprogram er tilrettelagt med skiftevis tre og fire dage i hver træningsuge og af og til med en pause på to dage mellem løbeturene.
Jeg bliver noget rastløs hvis jeg ikke får mit løbe-fix hver "evig eneste anden dag", så jeg løber bare hver anden dag og det passer fint til både energiniveau og programmet alligevel, selvom datoerne i programmet naturligvis skrider.
For at passe de lange eller mere krævende ture ind i resten af mit liv, har jeg også af og til flyttet lidt rundt med rækkefølgen på turene hen over ugen, også uden problemer.
Jeg sørger naturligvis for at undgå flere tempo- eller progressive ture i træk og mærker efter hvad min krop mener om mine justeringer. For det meste råber den dog bare på flere endorfiner, så foreløbig har jeg ikke haft nogen problemer med at justere lidt på programmet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar