søndag den 1. januar 2012

Årets sidste løbetur

Sikke en dejlig fødselsdag jeg havde igår!

Vi purrede vores søde børn klokken 7 - altså, jeg skulle jo forestille at sove - og så vækkede de mig med fødselsdagssang og gaver på sengen.

Så spiste vi en god løbe-venlig morgenmad og kørte til Østerbro i tæt tåge.

Jeg fulgtes med mand og børn over startstregen, men få skridt senere vinkede jeg farvel og fortsatte alene.

Det var et fint løb med en herligt flad rute på skiftevis stier, asfalt og fortov og det var dejligt med det afvekslende underlag.
Men det var overraskende dræbende at løbe den samme rute 8 gange.

Jeg holdt min pace lige omkring 6 og der var mange rigtigt hurtige løbere med på alle distancerne, så da jeg havde overhalet og var undsluppet børne-løberne efter første omgang brugte jeg anden omgang på at prøve at finde ind i et godt tempo. Jeg løb for stærkt, for jeg blev hele tiden overhalet af de hurtigere løbere og af de, der ikke skulle løbe så langt og jeg blev hele tiden trukket med af deres tempo.

Efter fire omgange blev det rigtigt ensformigt og de sidste fire omgange var jeg ved at krepere ved tanken om at skulle løbe den samme tur fire gange mere.
Bortset fra i målområdet var der ikke mange tilskuere (det var også megakoldt at stå stille, tror jeg) og efter de første to omgange så jeg ikke flere sjove udklædninger, før 11.00-starten gik og jeg igen fik fornøjelsen af børneløbernes peptalkende coach-forældre. Det var sjovt. De fleste børn gik næsten lige så højt op i løbet som deres forældre og jeg er slet ikke i tvivl om, at for et par stykker af de helt små, var de 2,5 kilometer deres egen lille Ironman.

Jeg overvejede at tænde for min lydbog, men var bange for at gå helt i stå og tanken om musik, gjorde mig egentlig bare endnu mere irriteret, så de sidste to runder talte jeg kilometer ned og så frem til den lille ektra halvmaraton-sløjfe på 1,1 kilometer før mål.

Sluttiden blev 2.06.25 og det er godkendt, men uden klapsalver.

På målstregen blev jeg modtaget af min søde familie og på vej hjem i bilen, opdagede jeg at det jeg troede var en cola i goodiebaggen fra Änglamark i virkeligehden var en øl! Og helt sikkert een af de bedste øl jeg nogensinde har drukket!


Jeg synes det var et overraskende anstrengende løb, men mest inde i mit hovede.
Jeg fik lidt problemer med at løbe i mine gamle sko, for efter løbet kunne jeg godt mærke at det måske havde været lidt hårdt for benene og at skoene nok ér helt "udløbne". Nu er skoene så godt som pensionerede og i januar vil jeg bestille en løbestilsanalyse hos min mands dygtige fysioterapeut og så købe mig et par nye sko.

Efter løbet sprang jeg hurtigt i bad og så gik eftermiddagen med en overraskende, men aldeles udsøgt og dejlig mængde fødselsdagsgæster, kagemand og kaffe og så lige et par timers madlavning og middagsgæster.
Selvom jeg godtnok blev helt ekstremt træt i benene, især af at stå og lave mad, så kørte det fint på en blanding af endorfiner, kaffe og champagne og jeg var gennemglad, da jeg ryddede et lille hjørne på sofabordet, lagde benene op og drak en terrasse-kold øl med min bror før vi lukkede festen klokken 4.

5 kommentarer:

  1. Har læst din beretning om dagen med stor fornøjelse. Og sikke en dag! Bizzi bizzi... Jeg synes, at det er noget af en præstation, at du lige får løbet et ½ mar, har gæster om eftermiddagen og så liiiige smækker middag til nytårsgæster sammen. Fandme sejt du! Kræver sin kvinde! ;-)
    Tillykke med det hele.

    SvarSlet
  2. Ja, det var en hård dag, men men kan overkomme det mest utrolige når man er lidt høj på endorfiner og jeg endte også bare med at grine lidt af mig selv, da jeg måtte aflaste mine ben med sidde-pauser på kanten af køkkenbordet.
    Som straf fik jeg så en ekstra dag med tunge ben, men en løbetur i dag, lettede alligevel på det også.

    SvarSlet
  3. Til lykke både med fødselsdag og løb - og fantastisk at du også fandt kræfter til nytårsaften også :o)

    SvarSlet
  4. Hej Annie

    Tillykke med dit halvmaraton! Jeg havde også lidt på fornemmelsen, at de der otte omgange er for meget. Det bliver for kedeligt, så respekt, at du holdt ud og fortsatte hele vejen.

    Har du kun ét par løbesko? Jeg kan godt anbefale, at du har to du kan skifte imellem. Det skulle både give skoene lidt længere levetid og så er der større chance for, at skoene er helt tørre hver gang du skal løbe en tur, selv hvis du sidste gang løb igennem styrtregn, store vandpytter eller å, der er gået over sine brede.

    SvarSlet
  5. Hammy, jeg har to par løbesko. De her gamle, som jeg løb halvmaraton i, og så et par nye. Det er rart med to par sko der kan overlappe hinanden, det er lidt forskellige modeller og jeg bilder mig ind at det hjælper lidt på monotonien at skifte mellem to slags sko, gerne et par "gamle" og et par nye.
    Desværre har jeg endnu ikke rigtigt fundet mig til rette med mine "nye" løbesko. Der kan tit være nogle dage hvor man lige skal indstille snørringen på et par nye sko, men med de her føles det bare mere og mere forkert. Det er et par sko med noget pronationsstøtte og jeg tror de er for brede og måske skal jeg slet ikke have pronationssko, så nu har jeg bestilt en løbestilsanalyse hos en fysioterapeut der kan fortælle mig noget om min løbestil, uden at skulle tjene penge på mit skokøb, så jeg håber det er en fornuftig investering i mine fremtidige løbesko.

    SvarSlet