tirsdag den 10. januar 2012

Op i fart igen

Efter de tre halvmaratons jeg har løbet har jeg haft umanerligt svært ved at komme op i tempo igen.
Ikke fordi det har gjort ondt nogensteder, men de første to - tre løbeture efter HM er jeg bare blevet hurtigt forpustet så snart jeg forsøgte at presse farten op over mit fredsommelige langturstempo og selvom pulsen egentlig ikke er røget så højt op som forpust og ubehag kunne antyde, så er de første par ture bare anstrengende og frustrerende.
Også dennegang, hvor jeg blev bremset en ekstra dag af en mild forkølelse.

Men i dag var første tur i ordentlig tempo uden at det føltes uoverkommeligt og sikke en dejlig tur!

Jeg valgte af en eller anden grund at løbe min "hårde tur", der byder på bakker og - når vinden er som i dag - en meget lang strækning over helt åbne marker med vinden ret imod. Og jeg er endnu dårligere til modvind end til bakker.....

Men det var alligevel en god tur, dejligt at mærke min krops samarbejdsvilje igen og lade tankerne strække ud i fuld fart over de indre ødemarker. Om man så må sige.

Midt på en af bakkerne er der en jernbaneoverskæring og nogengange er man heldig at få sig en lille pustepause dér, mens toget kører forbi.


Og på sådan et minuts pause, mens jeg fumlede med kameraet, kom pulsen så langt ned, at jeg blev verdens herre igen og kunne spurte op ad resten af bakken og nyde at have vinden i ryggen, selvom der var læ på hjemvejen gennem sommerhuskvarteret.

Jeg endte med en meget tilfredsstillende tid der fint matcher mine planer om at arbejde på hastigheden de kommende to-tre måneder.


Jeg har tilmeldt mig Sydkystmaraton'ets halvmaratondistance i marts og der VIL jeg altså under de der to timer!

5 kommentarer:

  1. Godt løbet!
    Jeg bliver så misundelig, og længes tilbage til mit løb.

    SvarSlet
  2. Tak Hammy! Jeg håber du får styr på dit knæ og bliver klar igen i løbet af 2012.

    SvarSlet
  3. Tillykke med dit halve marathon - jeg har jo ikke rigtig været på blogsiderne et stykke tid og har derfor ikke fået lykønsket dig og så med din fødselsdag.
    Det er da ret naturligt at være noget tung i benene efter en konkurrence og det gør vel heller ikke noget når du er kommet tilbage igen.
    Jeg tilmelder mig klubben der vil under to timer på den halve....jeg arbejder på hastigheden for fuld skrue og når jeg tænker på at jeg aldrig har trænet så målrettet som nu, så må der da ske noget. Please???

    SvarSlet
  4. Tillykke med endnu et hak i bordet. Eller skoen? :-) Jeg synes, at det altid er meget forskelligt, hvordan mine ben reagerer efter de længere løb. En gang løb jeg mit hurtigste 5 km 3 dage efter et ½ maraton. Andre gange er benene tunge som beton. Så...
    Jeg glæder mig til at følge med i dine fartbestræbelser. Jeg er selv herre-dårlig til at komme ud af komfortzonen i løb, så jeg håber naturligvis på, at du kan give mig et skub. Rent virtuelt. :-) :-)

    SvarSlet
  5. Der skal bare nogen intervaller til, Kirsten, så rykker vi!=)

    Jeg er jo helt vildt doven, Katrine, så det falder mig ikke let med de intervaller. Men det er dejligt at mærke hvor uroligt godt de virker.

    SvarSlet