fredag den 20. april 2012

Small Personal Items

Jeg lærer tilsyneladende ikke umiddelbart af hverken erfaringer eller indgroet modvilje, så jeg har investeret i endnu en løbedims, selvom vi vist efterhånden ér kommet frem til, at jeg ikke kan lide forandringer og i virkeligheden hader at afprøve nye ting i mit løbeliv.

Men hos Peter læste jeg for nogen tid siden et indlæg om Strengt nødvendigt maraton-tilbehør og da jeg er stærkt optaget at at rejse let faldt jeg selvfølgelig over det SPI-belt han beskrev.

Et snedigt stykke bæltetaske, der på magisk vis tilpasser sig indholdet.
For godt til at være sandt, mente jeg og tænkte på Harry Potter-Hermiones magiske taske, men eftersom bæltet klart ikke er nogen skrækindjagende investering (189,- incl. fragt på motionsløbsiden )glemte jeg min modvilje mod forstyrrelser i mine cirkler og købte et.

I dag kom det og det ser ud til at holde hvad det lover.



Og her ligger det så efter løbeturen i en bunke matchende sort løbetøj, så det er svært at se at bæltet faktisk kun er 2 - 3 cm bredt og selve tasken er ikke bredere før man putter ting i det. Så udvider det sig og der er rigeligt plads til min iPhone, som er det primære mål, for jeg savner sådan mit kamera når jeg er ude og løbe.

Bæltet er supereleastisk på den venlige, bløde måde og holder sin last tæt ind til kroppen og selvom jeg er ekstremt sart med hensyn til vippende, dinglende eller flagrende ting når jeg løber, så mærkede jeg det overhovedet ikke på dagens testtur.

Endnu en anbefaling herfra af en snedigt udtænkt løbedims.


7 kommentarer:

  1. Sådan en løbedims må jeg vist se lidt på. Vil gerne have mobilen med, men lige nu fylder den eller hopper rundt i en lomme. Tak for tippet.

    SvarSlet
  2. Tusind tak for fif, lige hvad jeg mangler for at kunne have min Iphone med - kunne slet ikke holde ud at have den på armen!

    SvarSlet
  3. Jeg ser det som en fordel, at jeg ikke har mobilen med på løbeture. Nuvel, jeg vil nogle gange gerne fotografere; men jeg gider ikke alle de stop. Når jeg cykler har jeg selvfølgelig altid telefonen med, men det er så belastende, når jeg hører den ringer eller der kommer en sms så snart jeg sadler op. Løb er fritid for telefon.

    SvarSlet
  4. Min telefon er normalt skruet meget langt ned eller sat på lydløs, så jeg hører hverken opkald eller sms'er mens jeg løber, medmindre mine børn er alene hjemme. Så er det faktisk mest afslappende at vide at man kan kontaktes hvis nogen bløder eller noget brænder, selvom de er store og som oftest er overraskede over at man allerede er tilbage, når man kommer hjem.
    Jeg er stor tilhænger af offline-tid og det er eet af mine yndlingsargumenter for at løbe, men det gode kamera i min mobil er bare så handy at have med.

    SvarSlet
  5. Og så er der mange der bruger mobilen til, at høre musik samt tracke sin løbeture ;o)

    SvarSlet
  6. Jeg har i tidens løb investeret i en masse mere eller mindre overflødigt løbeudstyr, men jeg må sige, at SpiBelt er genial. Der kan være vildt meget i den uden at den hopper rundt, og jeg kan ikke vænne mig til at løbe med telefonen i en taske spændt fast på overarmen.

    SvarSlet
  7. Jeg bliver også ved med at blive overrasket over hvor handy det bælte er.

    SvarSlet