Jeg havde medbragt min mand til at hjælpe med at holde modet og tempoet og jeg havde så travlt med at pludre løs, at jeg helt glemte at starte min medbragte musik og det var dejligt at være helt til stede og lytte til mit åndedræt og mine skridt i stedet for den mere indadvendte oplevelse. Som sådan en anstrengende rute i virkeligheden også egner sig rigtigt dårligt til.
Det gik op ad bakke og ned ad bakke og op ad bakke igen. Vi kortede et par kilometer af turen og slog i stedet et sving op omkring byens allerhøjeste punkt.
Jaja, det er søndagsudgaven af modellerne og det var en hård tur til toppen af byen. I baggrunden ses min mand, der i dagens anledning var vandbærer og længere væk Roskilde fjord. Eller Arresø. Man kan se begge dele deroppe fra Maglehøj.
Herfra gik det ned ad bakke på den fede måde, gennem skoven mod Arresø og hjemad.
Jeg synes jeg blev træt i benene på den sidste kilometer, men det var en god tur og jeg var alligevel helt frisk da vi kom hjem og føler mig stadig ikke så træt i benene som jeg plejer efter sådan en bakketur.
De næste to uger planlægger jeg at undgå bakker og holde et godt tempo i denne uge og et fredeligt tempo i næste uge, så jeg er helt frisk og klar til Lillebælt Halvmaraton i starten af maj. Det løb glæder jeg mig vældigt til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar