Løbeklubben har sådan en åben løbetræning hver torsdag hvor alle er velkomne og det lød som en god og uforpligtende mulighed for at stifte bekendtskab med fænomenet, så jeg drog her til aften afsted sammen med en nabo, der er medlem af foreningen.
Det viste sig at være superhyggeligt.
Jeg kunne ikke rigtigt forestille mig at det kunne være særligt socialt at stæse svedende og forpustet afsted sammen med en flok fremmede, men det viste sig at fungere fint: De hurtigste vendte om når de kom et par hundrede meter foran og løb tilbage og vendte bag ved de bagerste og sådan var hele den lille flok ret samlet hele vejen alligevel.
De der kæmpede lidt blev venligt "samlet op" og kom godt med og de få der gerne ville give den gas i stedet for at sludre og lunte, de løb bare frem og tilbage og pacede hinanden til ekstra afstikkere op og ned ad bakker undervejs og alle fik tilsyneladende det ud af turen de gerne ville.
Vi var vistnok to "nye" og jeg følte mig rigtigt godt modtaget og meget velkommen.
Det var ikke mange der løb med løbeur, og da jeg ved slutningen af turen blev spurgt hvor langt vi havde løbet, var jeg inderligt overrasket over at opdage at vi havde løbet 6,5 kilometer, for godtnok var tempoet langsomt og der var indlagte småpauser for at samle sammen, men ruten havde også budt på masser af bakker, off-road og mtb-spor og byens allerhøjeste punkt (!) og alligevel føltes turen ikke rigtigt anstrengende, fordi der havde været masser af snak og opmuntring undervejs.
Så jeg er altså bestemt ikke færdig med at løbe i løbeklub, jeg er klar igen i næste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar