søndag den 1. april 2012

Den lange søndagstur

I dag fulgtes jeg med min mand og en af hans badminton-buddies på ugens lange tur.
Det var hyggeligt selskab og med masser af snak og en superkonservativ og fornuftig fartholder, blev turen for mit vedkommende løbet med masser af overskud og jeg synes endda også at den ulidelige sidste kilometer som jeg har løbet tusinde gange før, ikke var helt så dræbende kedsommelig som den plejer at være.

Vi løb i alt 14 kilometer, 10 af dem i plantagen omkring Asserbo og Liseleje.
Der er lidt sommerhuse, men mest lange, lige plantageveje.
Jeg plejer ikke at være begejstret for området, men lige denne tur har jeg ikke løbet før, og jeg blev så positivt overrasket at jeg så afgjort skal derud og løbe noget mere på de lidt mindre plantagestier.
Selvom området er delt op af de her lange, lige veje, kunne man sagten blive lidt i tvivl om retningen nede mellem de høje træer, så yay for at der er god plads i min væskebælte-taske til iPhone og indbygget kort.

Man møder kun få andre mennesker i plantagen og de fleste kører eller cykler bare igennem til stranden. I stedet kan man tit møde dyr, og rådyrene (eller dådyrene eller rensdyrene eller elgene eller hvad de nu er for nogen) er ikke særligt nervøse og flytter sig først når man kommer rigtigt tæt på.

Her ses sådan et rens-, rå- eller dådyr til venstre for vejen. Lidt længere fremme var der en vej mage til hvor der gik et dyr mage til og græssede på præcis samme måde. Klart man farer vild......
Pragtfuldt vejr var det også, så omstændighederne for den rigtigt gode søndagstur var så afgjort også i orden og jeg begynder fortrøstningsfuldt at glæde mig til Lillebælt halvmaratonet om en måneds tid.

Oh, skævt billede. Der var ikke rigtigt stemning for at stoppe og være mere omhyggelig med horisonten......

4 kommentarer:

  1. Man bliver så træt af at løbe de samme steder igen og igen. Pga. sneen er jeg i samme situation og det er dræbende når man nogen dage skal tage sig gevaldigt sammen for at komme ud i det hele taget. Jeg har faktsik effektivt genneført at køre et par kilometer væk, parkere og så løbe - det føles lidt anderledes..... Selvfølgelig er det irriterende at køre når man nu har natur lige uden for døren, men om vinteren virker det (også fordi der ikke bliver ryddet så hurtigt ude på landet) på løbehumøret og om sommeren er der bare så mange smukke steder man gerne vil løbe.

    SvarSlet
  2. Det er ikke så slemt endnu at det gør det svært at komme afsted, jeg har jo heller ingen sne ;), men det kunne være dejligt med nogen nye ruter.
    Af en eller anden grund virker det bare sært drastisk at sætte sig ind i bilen og køre et nyt og eksotisk sted hen. Bare for at løbe en times tid og så køre hjem igen. Men det ender nok med at jeg gør det alligevel og jeg vil under alle omstændigheder begynde at cykle ud til plantagen cirka 2 kilometer væk for at løbe mine lidt længe ture der lidt længere henne på sæsonen.

    SvarSlet
  3. Jeg bliver helt misundelig når jeg læser sådan en tekst. Både over, at du har nogle at løbe med, at du møder dyr og at din lange tur ikke tager længere tid.

    Håber du har en god påske!

    SvarSlet
  4. ...jeg blir misundelig over dine raket-agtige kilometertider....:)
    Vi har et rigtigt pænt område her hvor vi bor, med masser af natur og dyreliv omkring os og hvis jeg kommer i gang med et program med et maraton som mål, kommer mine lange ture vist også til at vare noget længere, men så langt løber jeg jo slet ikke (endnu)

    SvarSlet