Stille februar

Jeg har kigget på min endomondo-statistik og konstateret at der ikke er blevet løbet imponerende mange kilometer i februar, men det er jo også fordi de fleste af dem ikke har flyttet mig ud af stedet, fordi de er blevet løbet på løbebånd, hvor løbelivet er frygteligt ensformigt og kedeligt og hver kilometer føles som to.

Heldigvis kan man alle mulige andre ting i sådan et motionscenter, så min endomondo-kalender for februar ser alligevel travl og effektiv ud.

Jeg dør en lille smule indeni af at mine sjippe-seancer er illustreret af en mand, der bare står stille og at min badminton-ydmygelse fra i onsdags, der kun lige akkurat har sluppet taget i visse armmuskler, også bare er den der mand. Der står stille. For sådan føltes det bestemt ikke, mens det stod på, skulle jeg hilse og sige!

I søndags løb jeg en god tur, der strakte sig ivrigt mod en hurtig 10'er, udenfor fordi vejret råbte på mig allerede før jeg fik dynen væk fra øjnene. Jeg var bestemt ikke alene derude og en del af turen krydsede en ung mountain-biker mine mudrede stier igen og igen, før jeg rystede ham af på noget tør, jævn asfalt.

Sommerhusvejene summede ikke ligefrem af liv på trods af solen, men lidt motorsavs-aktivitet var der dog og masser af andre løbere, der havde smidt huer og handsker og missede overraskede mod solen sammen med mig.

Det er helt utroligt hvad sol i øjnene og en venlig vind i ryggen kan gøre for humør og entusiasme og dét var i sandhed en ganske særlig, herlig søndag i løbeskoene.

I dag skulle jeg lige have brændt lidt energi af og eftersom vejret hævnede sig med sne, blev det 3 hurtige kilometer i Terra Planaer på løbebåndet og en halv times bjergetape på motionscyklen med en god Podcast fra "Sundhed på P1" i ørerne. Det var helt vildt god underholdning til cykeltrivialiteterne, så bagefter tog jeg en kort genopfriskning af hvorfor jeg hader crosstraineren. Og det var heller ikke så galt, så den er jeg nødt til lige at give en chance til, tror jeg.