torsdag den 16. februar 2012

Ud igen

Jeg gik en tur i skoven med husets hunde i dag i selskab med min dreng, der holdt tempoet på et temmeligt fredsommeligt niveau, fordi han løb og legede og gled og havde en fest undervejs.

Det var lige akkurat tøvejr og undervejs fik jeg rigtigt meget lyst til at løbe en tur udenfor, selvom jeg egentlig havde givet mig selv en hviledag efter en hård og træls tur på løbebåndet i går.

Tanken om at trække i mine flade, tyndsålede TerraPlana løbesko og udsætte dem for "udenfor" fik det til at krympe sig en lille smule i mig af bekymring, for selvom jeg synes det går godt med dem på løbebåndet, virkede det stadig lidt sært at løbe i dem "rigtigt". Udenfor.

Efter lidt rastløs traven rundt derhjemme, trak jeg alligevel tøvende i tøjet og var klar til både at fryse og til at vende om fordi det med forfodsløb bare var for svært udenfor. Den rute jeg havde planlagt havde masser af muligheder for at afkorte eller forlænge, så jeg trippede udenfor i mine "sutsko".

Det føltes helt klart underdress'et, mens jeg kæmpede mig op ad en sne- og isklædt græsbakke for at komme op til noget tør asfalt, lidt som om jeg havde glemt at tage sko på. Men det var dejligt at slippe for følelsen af at kunne vrikke om på de "høje" løbesko, for jeg kunne tydeligt mærke, at jeg var helt tæt på underlaget.

Det var superspændende at stå på asfalten og sætte i gang. I hemmelighed håbede jeg naturligvis lidt på samme overvældende oplevelse som første gang i strømpesokker på løbebånd, og det var lige hvad jeg fik.

Jeg havde medbragt mit up-tempo løbemusik til at finde den gode, høje kadance og så gik det jo helt af sig selv og det føltes helt vildt fedt.
Jeg kunne tydeligt mærke når jeg løb hvor der var strøet salt eller når jeg løb på revner i vejen, men slet ikke på den ubehagelige måde, det var nærmere distraherende på den pudsige måde, alle de ting jeg pludselig kunne mærke med mine fødder.

Jeg syntes det føltes lidt langsomt i starten, men et hurtigt blik på gps-uret påstod at tempoet var godt, til min overraskelse endda lidt højt, så jeg fortsatte fortrøstningsfuldt og endte med en tur på 4 kilometer i et tempo, der er ret højt for mig, så det er nok meget godt jeg ikke løb længere, selvom jeg ikke følte mig overbelastet undervejs.

Jeg tror ikke det bliver så let at sætte tempoet ned igen, for når jeg skal holde en høj kadance, og når jeg løber på den her forfods-facon, så GÅR det ligesom bare stærkt. Så jeg må skride forsigtig frem når jeg sætter distancen op i stedet, det kommer nok alligevel til at tage lidt tid at komme med igen, efter en måneds tid eller to med max. 5 kilometer ad gangen indendøre.

1 kommentar:

  1. Det er altså helt vildt interessant at følge med i dine oplevelser og nye erfaringer med næsten-barfodsløb i de flade sko. Meget spændende. Så udforsk du bare videre.
    Især det med tempoet synes jeg er ret interessant. :-)

    SvarSlet