Billedblues

For en måneds tid siden fik jeg en Iphone, som jeg er helt vildt glad for.
Men før havde jeg en lille bitte smartphone, som jeg let kunne have i lommen på mit løbetøj og som havde et udmærket kamera til at tage billeder af små og store oplevelser undervejs på løbeture.
Dét savner jeg, for min nye telefon er både for tung og for stor til at jeg uden videre har lyst til at tage den med og så er der bare aldig billeder med hjem.

Og dét ærgrede mig især i lørdags, da jeg over en længere strækning havde løbet og kigget på en rovfugl, der så temmeligt stor ud.
Der er en hel del rovfugle her omkring og jeg har længe kigget efter en af de havørne, der efter sigende skulle holde til omkring Arresø. Efterhånden som jeg kom tættere på kunne jeg godt se at den her fugl var en hel del større end dem jeg plejer at se jeg er ret sikker på, at dét var een af havørnene.
Da jeg stoppede for at kigge på dem, sænkede den højden lidt og tog et par runder over mit hovede, før den fløj væk med et skrig, der lød fuldstændigt som på film. Dét var fedt!

Selve løbeturen var ikke noget vildt særligt. Vejret var pragtfuldt og jeg havde tænkt mig at løbe en rolig 5'er i mineTerra Plana'er, men som altid med de sko, blev den lidt hurtigere end planlagt og det var rigtigt dumt, for dagen før havde jeg løbet en serie 800 meter intervaller,der stadig sad i benene.
Det gav mig en søndag med rigtigt ømme ben og muligheden for at toppe overdrivelsen af med 10 kilometer på rigtigt ømme ben.
Så kan jeg lære det (...) og i dag kommer ihvertfald til at foregå med ret forsigtige skridt og ømme lægge.

På vej hjem fra min havørne-tur løb jeg forbi to 8-9 årige piger, der var i gang med et kridtmaleri på en asfalteret sti.
Jeg smilede til dem og een af dem spurgte om det var min hund der var løbet væk?
Jeg svarede i forbifarten at min hund ikke var løbet væk og spekulerede resten af turen på, om pigerne mon mente at man nødvendigvis måtte jage et eller andet når man sådan spænede afsted, i stedet for at ligge på solvarm asfalt og nyde vejret med et stykke kridt på sådan en dag....