lørdag den 24. december 2011

Vi havde alligevel heller ikke skøjter med.

Som opvarmning til julefrokost, småkager, juleslik, steg, and og sovs løb jeg et par gange rundt om Marielundssøen i Barndommens land i formiddags. Vejret var skønt og mildt og mere vådt end hvidt og isen var så afgjort temmeligt usikker....


Der var massevis af medløbere i skoven og jeg fulgtes med min mand, der af sin dygtige fysioterapeut er blevet sat på et løbeprogram til langsom genoptræning, efter at han nogle måneder har været hårdt ramt af smerter under foden/omkring hælen.
Nu går det bedre med ham og meget tyder på at hans skade formentlig kan spores tilbage til nogle pronationssko han købte efter en løbestilstest. Nu er han tilbage i sine neutrale sko og hvis han kan holde sig til at gå langsomt igang igen som hans program foreskriver, så skal det nok blive fint igen.
Han veksler mellem løb og gang, så vi løb hver sin vej rundt om søen, der er cirka 1,3 kilometer rundt og mødtes på den måde to gange på hver omgang og det var en ret sjov måde at løbe sammen på.

2 kommentarer:

  1. Det må være hyggeligt, at have en løbemakker i sin mand. Løber I lige hurtigt? Vi har også løbet sammen på et tidspunkt, men her skal manden holde sig et halvt skridt bag mig for ellers går det for stærkt og jeg går død.

    Lyder som en skøn løbetur og dejligt inden der puttes mad indenbords :-)

    SvarSlet
  2. Min Michael har været skadet og har holdt nogle måneders løbepause så jeg har omkring et halvt års løbe-forspring, tror jeg. Før han blev skadet kunne vi godt følges, jeg pacede ham en lille smule. Nu skiftes han mellem at løbe og gå - efter råd fra sin fys - mens han genoptræner og han løber i noget der ligner mit mælkesyretærskel-tempo når han løber og i lørdags vendte jeg så om og løb den anden vej rundt om søen, da han stoppede for at gå.
    Han løber ikke så langt ad gangen endnu, og vi kan sagtens følges, men jeg foretrækker et roligere tempo uden gå-pauser, så for det meste løber vi hver for sig, ihvertfald til han er klar til at løbe uden pauser igen.
    Han lader sig også let presse til at løbe lidt for stærkt eller lidt for langt når vi følges, så jeg venter lige med at hægte mig på ham, til jeg er sikker på han ikke løber sig i smadder igen.

    SvarSlet