Til tops

Vejret så mildt og ublæsende ud fra min kontorstol på arbejdet, så i dag skulle den lange tur løbes.

Min chef har en mening om det meste og fik hurtigt skruet en rute sammen, der hverken tog hensyn til min respekt for bakker eller for mine tilbøjeligheder til at blive væk og fare vild.

Men jeg kiggede alligevel grundigt på hans kort og besluttede mig for at tage i mod den slet skjulte udfordring.

Jeg kom også rigtigt højt til vejrs, helt sikkert byens næsthøjste punkt:

Et skridt til venstre for billedet var der et svimlende styrt ned mod strandvejen og det var heromkring jeg for vild og glemte at genstarte mit ur efter fotograferingen, så da jeg var færdig med at glide, snuble og rutsje ned ad den her skråning mod mere velkendte veje fortsatte jeg en veloplagt kilometer i god fart, før jeg fik genstartet mit ur. Dét var irriterende, for jeg havde virkelig en fin tid, ikke mindst i forhold til den helt utrolige mængde bakker den her udflugt bød på.

Jeg løb dagens 14 kilometer i mildt vintervejr, cirka 4 grader med lidt støvregn og vind, men de fleste steder løb jeg i læ og frøs kun den første kilometer til jeg blev godt varm. Så er 4 grader og regn alligevel dejligt løbevejr og det var en skøn tur.

Og dagens rigtigt dejlige overraskelse var da min mand omsider gik til bekendelse efter flere dages hemmelighedsfuldhed og bekendte at han og vores børn planlagde at give mig Änglamarkløbet i fødselsdagsgave. Med i pakken følger begge mine børn på startstregen til børneløbet på 2,5 kilometer sammen med min mand samt transport, forkælelse og hep undervejs. Oh lykke, jeg gider rigtigt godt fejre fødselsdag på dén måde!

Nu skal jeg bare lige beslutte om det ikke er dér jeg skulle se om jeg kan få den distance ned under to timer, målet synes liiiiige indenfor rækkevidde....