søndag den 18. december 2011

Intervaller og langtur

Det har været en lidt løjerlig løbeuge med to lange ture, en ekstra hviledag og en gang intervaller. Og en masse demotiverende overvejelser om hvorvidt det ikke snart var ved at være for koldt og blæsende. Måske skulle man se at få taget hul på den vintersæson i motionscenteret...
Foreløbig ser det nu stadig ud til at gå, men det er ikke altid så let at komme afsted, når man hundefryser de første par kilometer.

Nåmen torsdagsintervallerne var VO2max og 4 gange 1000 meter. En del af intervallerne foregik på sommerhus-grusveje og skovstier og de var ret glatte efter nogle dages regnvejr og så var det uventet udfordrende at stå fast og umuligt at tage et sving i fuld fart.
Det sidste interval strandede 100 meter for tidligt i en helt forsumpet sti og jeg var helt færdig efter at have løbet på så tungt underlag mens jeg både skulle holde fart og balance.

Men de virker, intervallerne.
Jeg har løbet dem nogenlunde trofast hver uge i 7-8 uger og kan konstatere at min "frivillige" pace, altså det tempo jeg løber i, når jeg sigter efter 10 - 12 kilometer og ikke skal nå noget, men gerne vil have pulsen lidt op alligevel, er gået ned med omtrent et sekund pr. uge.
Det er meget tilfredsstillende og gør helt afgjort intervallerne væsentligt mere behagelige at løbe!

Jeg kæmper dog stadig med en vis modvilje mod at presse mig selv, men den må jeg lige se i øjnene på onsdag, hvor der er et 5 kilometers "testløb" på mit løbeprogram. Jeg planlægger at løbe testen mod min virtuelle partner, den har tidligere vist sig ret effektiv.
Og efter testløbet vil jeg nøjes med hyggelige småture frem mod Änglamarkløbet.

I går løb jeg så ugens anden "lange" tur, der blev lidt kortere end planlagt, fordi jeg søgte ly for modvinden og tog en genvej. Til gengæld valgte jeg (frivilligt) en del bakker til og jeg glæder mig hver gang over hvor godt det går med at overvinde min modvilje mod bakker. Det udvider jo unægteligt også mit løbe-territorie en hel del, at jeg ikke skal undgå stigningerne.

2 kommentarer:

  1. Ja intervallerne hjælper virkelig, jeg oplever også en fremgang efter at have løbet dem trofast hver eneste uge. Samt tempoløb. Det er svært at presse sig selv når det begynder at blive ubehageligt og gøre ondt, men jeg syntes alligevel at det bliver bedre. Jeg træner også bakker hver eneste uge, har en meget stejl bakke hvor jeg løber op i 30 sek og jogger ned i 1 min - så fremdeles i begyndelsen 6 gange og nu er jeg oppe på 10 gange. Det giver en meget stor fremgang på de længere ture og de væmmelige bakker man møder undervejs!
    Hvordan fungerer den virtuelle makker - når det er mørkt kan man jo ikke se noget.....? har aldrig brugt den funktion men vil meget gerne høre om det kunne være en godt måde til de ækle 5 km testløb.

    SvarSlet
  2. Måske skulle jeg udse mig en god bakke at løbe op og ned af, om ikke andet, så synes jeg at mine frivillige møder med bakkerne har en god psykologisk effekt. Jeg hader dem mest inde i mit hovede og på forhånd, mine ben er i virkeligheden nærmest ligeglade, det skal være en meget stejl og lang bakke, for at det bliver fysisk hårdt.
    Man er nok nødt til at kunne se den virtuelle partner for at den virker, men i mørke kan man jo trykke sig frem til et par sekunders displaylys, hvis det er.
    Du finder den virtuelle partner under træning og "hurtig træning" og så kan man se ham når man har valgt en distance og tid og startet træningen (tiden starter først når man trykker start på uret)

    SvarSlet