lørdag den 10. december 2011

Flere væltede træer

Der er stadig ret godt sus i luften derude i dag, så jeg fortrak over i skoven til en fredsommelig løbetur.

I sommers blev der fældet rigtigt mange træer, så der blev et stort, ret åbent stykke midt i skoven og i går ser det så ud til, at blæsten tog de sidste træer, der står ihvertfald ikke mange tilbage i lysningen mere.

Men kun et enkelt træ var landet hen over skovvejen og det kunne nemt forceres.


Jeg havde tanket Ipod'en op med nyt yndlingsmusik og den her er lige til at nynne med på!

My heart's a stereo
It beats for you, so listen close
Hear my thoughts in every no-oh-oh-te
Make me your radio
And turn me up when you feel low
This melody was meant for you
Just sing along to my stereo

Jeg blev i rigtigt godt humør af at nynne med på oh-oh-oh undervejs, selvom jeg godtnok blev forskrækket da jeg blev løbet op af en glad, løs hund og fik et kæmpechok, da den pludselig sprang lystigt afsted ved siden af mig.
Heldigvis var den skarpt forfulgt af en cyklist, der var helt viklet ind i jakke, hue og adskillige halstørklæder og i stedet for at følges med mig, fortsatte hunden sammen med polar-cyklisten.

Da min puls kom sig over det pludselige møde med hunden blev jeg enig med mig selv om at gøre noget frivilligt for at få pulsen ordentligt op på hyggeturen, og spurtede en lille kilometer, før jeg kom i tanker om, at man måske nok kunne tolke sådan en spurt som en slag interval - og så endda på mit eget initiativ! Rystende!

Da jeg kom hjem viste gennemsnitshastigheden sig også at være rigtig god i forhold til at jeg havde holdt mig i komfortzonen det meste af vejen, så det var en god tur.
Nu håber jeg vinden på magisk vis lægger sig, så jeg kan komme afsted på en lang tur i morgen.

2 kommentarer:

  1. Ham sangeren i musikvideoen ser rædderlig ud, værst hans tatoveringer, men resten er også ... Musikken kan jeg dog godt lide, efter at have lyttet en enkelt gang. Jeg vender tilbage til sangen senere for, at finde ud af det.

    Derudover er jeg imponeret over Mini-reklamen, det er alt for tydeligt i forhold til god product-placement, men jeg sidder delme og tænker, at jeg skal teste en mini som min næste bil. Hvor er jeg nem, at manipulere.

    SvarSlet
  2. Haha, Hammy, heldigvis kan man ikke se musikvideoen når man spæner rundt ude i skoven. Og lige nu kan jeg faktisk slet ikke huske hvordan sangerne ser ud - og godt det samme, kan jeg så forstå.

    SvarSlet