Det skulle bare have været en lille tur på 5 kilometer, men efter en pludselig indskydelse, kørte jeg med min flinke mand ud i Asserbo Plantage, og løb sammen med ham derude.
Han skulle løbe langt, så efter nogen fumlen rundt med at finde vej, drejede jeg fra og vendte næsen mod parkeringspladsen (troede jeg) efter 3 kilometer.
Det er simpelthen så svært at finde rundt derude, og da jeg ikke syntes vejen forløb helt som forventet, tog jeg et kig på kortet i min iPhone og kunne konstatere at jeg var løbet to kilometer i en helt forkert retning.
Og jeg havde nøglen til bilen, som indeholdt tørt tøj, vand og min mands mobil, så med stress og panik prikkende i fingerspidserne, spænede jeg mod parkeringspladsen, mens jeg nervøst orienterede mig på mobilkortet hele tiden for ikke at tage en forkert vej.
Kan godt være jeg lige skal genoverveje de der orienteringsløbsplaner....
Jeg nåede tilbage til parkeringspladsen efter i alt knap 7 kilometer og næsten samtidig med min mand, heldigvis.
Og selvom jeg godtnok følte mig noget træt i benene tirsdag aften, men ikke øm, heldigvis, var jeg alligevel helt frisk på intervallerne torsdag, der forløb som de skulle og med godt overskud, så jeg er klar til at sætte distancen op i næste uge *gys.
I dag trak jeg i travevenlige sko igen, da vi havde et ret stort arrangement i min golfklub, hvor vi fik besøg af 90 mennesker, der gerne ville introduceres til lidt golf.
Og jeg skal lige love for at de blev "døbt" efter alle kunstens regler, da det begyndte at regne, præcis samtidig med at de blev budt velkommen over morgenmad i restauranten.
Og herefter vekslede vejret mellem støv- og styrtregn resten af dagen og det var en udfordrende opgave at piske en stemning op som entusiastisk vært under åben himmel på vores par3 bane.
Til gengæld var der rig lejlighed til at afprøve alt hvad der kunne mobiliseres af regntøj og paraplyer og det endte heldigvis med at være et fint og hyggeligt arrangement alligevel.
...når først man ér gennemblødt og vandet alligevel løber ud af snuderne på ens sko, så er det jo ligemeget og let nok at overgive sig til vejret og heldigvis var det jo ikke koldt.
I morgen er jeg inviteret på langtur sammen med min mand og hans badmintonmakker. De skal godtnok løbe længere end mig, for jeg holder mig til 10-12 kilometer til jeg har fået etableret min ekstra løbedag, men selskabet er godt, så jeg løber bare med på første del af deres tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar