mandag den 4. juni 2012

Så må jeg hellere komme i gang med intervallerne....

I dag løb jeg knap 9 kilometer, men det holdt hårdt med at komme afsted, efter at jeg havde småfrosset på kontoret hele dagen og slet, slet ikke følte mig oplagt til at opholde mig i blæsten længere end allerhøjest nødvendigt.
Men før jeg kom på for mange undskyldninger trak jeg hastigt i lange løbetights (jeg FRØS!!) og kom afsted uden at tænke for meget over det.

Efter 500 meter havde jeg fået varmen og selvfølgelig havde jeg en fin løbetur.

Undervejs blev jeg lidt øm om læggene og skinnebenene og det var sært, for det plejer jeg ellers aldrig. Måske er det fordi jeg har kigget surt på mine løbesko, men de har kun løbet 7-800 kilometer, så det var nok bare lidt uoplagthed, der gav sig udslag i trætte ben.

Jeg glemmer altid at kigge på mit ur undervejs, så jeg tænker ikke så meget over hastigheden undervejs på turene i "frivilligt" tempo, men koncentrerer mig om at finde et tempo, der føles behageligt.
Men på de sidste kilometer løb jeg og tænkte på, at jeg jo egentlig havde en plan om at nå under to timer på et halvmaraton i år, og selvom det mål føltes indenfor rækkevidde til nytårsløbet, så synes jeg godtnok jeg er faldet af på den siden og selvom min generelle hastighed er blevet bedre, så er villigheden til at presse mig selv udover komfortgrænsen blevet en hel del mindre og det varer nok noget længere end til september, før et halvmaraton på to timer bliver "a walk in the park".

Så jeg må i gang med at øve mig i ubehag og i gang med at løbe intervallerne igen. De virker jo. Og det føles fint....bagefter.

Og som motivation til at komme i gang og ind i kampen igen, gjorde jeg en pludselig bevægelse, da jeg kom hjem fra min løbetur:

....så er startnummet ihvertfald på plads....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar