onsdag den 6. juni 2012

...og 100 meter hæk.

...eller 12.

Jeg er ikke udpræget havemenneske, så det meste af vores have henstår som "naturgrund" og når bare jeg kan finde et sted på en nogenlunde ryddelig terrasse til en havestol, hvor jeg kan slå mig ned med en bog, så er jeg godt tilfreds.
Bortset lige fra een ting: Min spireahæk, som jeg nidkært vogter over.

Første del af hækken er sådan lidt afskærmning mod vind og blikke i den ene ende af en terrasse (vores hus ligger på toppen af en lille bakke).
Jeg købte hækplanterne for 7 år siden i en meget intim lille planteskole, hvor man virkelig fik fornemmelsen af at man adopterede gartnerens børn og da jeg ville have noget "hæk med blomster, der duftede lidt" fik jeg altså den her specielle spirea-art, sammen med historien om, at gartnerens ældste søn havde netop denne plantes latinske navn som mellemnavn (!!!).
Derfor var det også relativt nemt at købe flere af samme slags forrige år, da jeg fandt på en undskyldning for at plante noget mere hæk. Jeg bad bare om noget af den slags spirea, der hed det samme som gartnerens søn....

Jeg er meget begejstret for den her slags hæk, der tålmodigt gror og gror og bliver supertæt i en fart og kan klippes snorlige og præcist.
Hidtil er klipningen sket med håndkraft (og krampe), men SÅ lånte jeg en elektrisk hækklipper af min svigerfar og nu ønsker jeg mig noget mere hæk jeg kan klippe!


Det var sjovt, præcist og gik som lyn og torden! Projektet plejer at tage timevis, men det her tog et kvarter.
Tænk at jeg er gået glip af det. En elektrisk hækklipper.

I dag løb jeg knap ti kilometer i herligt, køligt vejr og næsten ingen vind, det var skønt.
Med i lommen havde jeg også en skridttæller som en del af et "sæt Halsnæs i Bevægelse"-projekt, som min golfklub er med i, og det med skridttælleren er så een af de opgaver min chef har valgt at uddelegere, tø hø.

Jeg er ikke helt sikker på hvad skridttællerdelen helt præcist går ud på, men den skal ihvertfald med mig ud og løbe og den har sådan en lille glad mand, der begejstret løfter armene når man runder 10.000 skridt. Smart. Nu er jeg jo nødt til at sikre mig 10.000 skridt hver eneste dag resten af ugen for at glæde den lille pixelmand, d bor i min skridttæller...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar