lørdag den 26. maj 2012

På løbeudflugt

Det kan være lidt svært at tage til genmæle ovenpå gæsteblog om 42,2 kilometer. Især når man mest bare har piv og tud over at det omsider er blevet sommer og det viser sig at man så ikke rigtigt kan finde ud af at løbe i den længe ventede varme.

Jeg har bakset med varme, væskebalance, lyst og motivation så jeg venter lige lidt med at hægte mig på et løbeprogram til jeg er ordentligt klar igen.

Forleden fik jeg mulighed for at løbe en tur i Grib Skov, og selvom eventyrlysten ikke rakte til mere end en ud-og-hjem tur - med skyldig hensyntagen til egne evner til at finde vej - var det en skøn tur i nyt terræn.

Og holddaop hvor var der mange bakker!!!
Det gik faktisk overhovedet ikke ligeud nogensteder undervejs på min 5 kilometers rute ud fra Kagerup station, men ustandseligt op eller ned.
Jeg endte med at fokusere på, at alle opad-bakkerne ville gå nedad på hjemvejen og det føltes faktisk ret fedt at læne sig frem og lægge kræfterne i op ad de korte, krappe stigninger, der sært nok så værre ud på afstand, end når man befandt sig for foden af dem.

Min datter var med og tog en masse billeder i slutningen af løbeturen og selvom jeg ikke er voldsomt begejstret for at få dokumenteret hver eneste kurve jeg kan fremvise i stramt, syntetisk tøj, så gav det faktisk nogle ret præcise eksempler på løbestil og kropsholdning, der heldigvis ligner det jeg arbejder henimod, selvom jeg var noget mat i koderne efter skovbakkerne.

5 kommentarer:

  1. Uh jeg døjer også med løb i varme. Jeg er vist ikke bygget til det. Forleden løb jeg om morgenen, og da var temperaturen lige tilpas. Men det er jo svært til hverdag. Men ellers er skoven jo god. Der er masser af skygge. ;-)

    SvarSlet
  2. Bakker kender jeg til bevidstløshed herfra. Og er ikke venner med dem. Men har lært at de ikke kan flyttes og at jeg må lære at kunne se dem i øjnene. Der er stadig dage hvor vi lige arbejder lidt på det.
    Varmen....den kan være streng. Men du kan trøste dig med at du vil opdage at du bliver enormt stærk af at løbe i varmen, på de køligere dage får du et overskud fra de anstrengende ture. Tag en våd kasket på hovedet og fyld vand fra flasken på den jår den tørrer - det hjælpet faktisk lidt. Samt morgen eller aften ture.

    SvarSlet
  3. Jeg løb lidt om morgenen sidste sommer og det fungerede faktisk superfint selvom jeg ellers ikke er så pjattet med morgener. Men jeg kom hjem fra løbeturen i tide til at kalde på resten af familien og startede arbejdsdagen med stort overskud og en følelse af at have tyvstartet, nærmest. Så det må jeg jo bare igang med igen......:)

    SvarSlet
  4. Det er rigtigt, at når man først har slået sig til tåls med at der ikke er nogen vej udenom, så gør det ikke så meget at der er bakker.
    En anden interessant og småfilosofisk ting var det der med at bakkerne så langt værre ud når man så hen på dem fra toppen af en anden bakke, når først man stod for foden af dem, så de ikke ud af noget særligt.
    Jeg kan egentlig rigtig godt lide at det er varmt, men jeg har haft svært ved at finde "væskebalancen" i denne omgang af dejligt vejr.
    Jeg kommer let til at glemme at drikke vand i løbet af dagen og det går fint nok når man ikke skal hæve aktiviteterne op over svedegrænsen, men når man løber er det meget smart at sørge for at være "velhydreret".
    Jeg skal lige vænne mig lidt, så går det nok igen.

    SvarSlet
  5. Fordelen ved at træne et sted hvor der er mange bakker er, at det så føles virkelig skønt når man løber et fladt løb :-)
    Jeg kender jo til din aversion mod bakker, og glæder mig derfor til at løbe city-orinteringsløbet sammen med dig -- her bliver det ikke bakkerne der bliver udfordringen....!!

    SvarSlet