Jeg var træt i benene efter at have gået og løbet og stået i 6 timer i København i går, men en løbetur virkede som en fabelagtig metode til at få løsnet lidt op, så efter arbejde kastede jeg mig uden tøven i korte tights og løbesko og ud i solen.
Jeg så godt der stod 26 grader på termometeret i skyggen på terrassen, men det var først da jeg opdagede at der var 200 grader på de solbagte, vindstille sommerhusveje at jeg kom i tanker om at jeg måske burde have givet mig tid til at drikke lidt før løbeturen, udover de to kopper kaffe jeg havde nippet til om formiddagen på kontoret.
Pyh, det var en drøj, tung og temmeligt langsom tur og det hjalp ikke det mindste at tænke på de tusindvis af mennesker, der løb 42,2 kilometer i samme slags vejr i København i går.
Men jeg fik da tænkt lidt over det der med væskebalancen igen, og vil genoplive mine undersøgelser om væsketab i en lidt mere afdæmpet version end mine ulækre forsøg , nemlig ved at prøve at huske at veje mig før og efter varme løbeture og på den måde registrere hvad jeg mister undervejs.
I morgen - eller een af disse dage - bringer jeg et eksklusivt interview med min søndags yndlingsdebutant på maratondistancen.
Jeg har stillet hende en håndfuld spørgsmål om hvad sådan 42,2 kilometer kan betyde selvom jeg har en anelse om en del af hendes svar, glæder jeg mig til at kunne genfortælle en maratonhistorie her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar