torsdag den 10. maj 2012

Du danske sommer....

Nå, nu er det jo strengt taget ikke sommer endnu, men foråret har nu også været lidt nærig med temperaturerne, så begejstringen over endelig at kunne trække i lidt kortere tights og lægge vintermodellen væk vil ingen ende tage. Og så kan det være sært forvirrende at forlige sig med den slags heldagssmåregn vi har haft de seneste par dage.

I går havde jeg sent fri efter et erhvervsnetværksfrokostmøde og kiggede længe surmulende på regnvejret, før jeg til sidst gav op og fandt en bog og et hjørne i sofaen.
Jeg blev ved med at stirre vredt på regnen, så til sidst var der lidt ophold og hurtigt som et lyn stod jeg i løbeskoene og var helt sikker på tørvejr.
Det holdt også halvdelen af turen, så styrtede det ned i en grad så jeg nærmest frygtede at stå op og drukne, men en lille tur med zombier i hælene via IPod og fantasi blev det alligevel til.
Før skybruddet gjorde alting helt gråt og mørkt var det dog svært at finde den rette apokalyptiske stemning mens jeg løb afsted gennem lysende grøn bøgeskov og langs duftende knaldgule rapsmarker.

Midt i regnen mødte jeg en dame, der havde været på ramsløgshøst, formummet i regntøj og paraply og kunne ikke lade være med at smile bredt og vanvittigt, da hendes undrende blik mødte mit, efter at hun havde kigget bekymret på mine korte bukser og tshirt. Men det var jo dejligt varmt, bare lidt rigeligt.....fugtigt.

Eftersom jeg kortede gårsdagens tur lidt af på grund af skybrud, besluttede jeg at håbe på tørvejr til en løbeklubsløbetur i dag.
Vi havde også tørvejr - det klarer sært nok næsten altid op torsdag aften klokken 18.30 når løbeklubben mødes - og der var mødt en fin lille flok op.
Turen gik i dag gennem noget skov i nærheden af byen sammen med en anden "løbsleder" end ham der plejer at tilrettelægge turen. Vi løb og op og ned af bakker ad smalle stier, der krævede opmærksomhed og energi, for at undgå at snuble over rødder eller glide i mudder og blade.
Jeg ville nok have benyttet lejligheden til at løbe i mine tracksko, hvis jeg havde vidst at ugens udfordring skulle være i den slags terræn, det kunne have været sjovt at prøve.
Men jeg fik da løbet ad nogle stier jeg ikke kendte i forvejen og jeg vil bestemt vende tilbage til dem en dag med lidt bedre føre. Eller med mere smat og andre sko på.

En af mine veninder skal løbe Copenhagen Marathon den 20. Maj og i dag tilbød jeg beredvilligt min assistance til at kulhydratloade noget belgisk vaffel og softice sammen med cafe latte nok til at give en løjerlig, skvulpende fornemmelse i maven, mens vi forsøgte at planlægge præcis hvad jeg skulle råbe ind i hendes blussede ansigt omkring 30 kilometermærket.
Jeg tror ikke vi nåede frem til nogen helt fast strategi, men vi glæder os begge to og hun kommer til at klare det løb helt fint.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar