søndag den 20. maj 2012

Nykredit Copenhagen Marathon

Wau, sikke en dag.




Det er også meget spændende at være tilskuer og publikum til Copenhagen Marathon og jeg fik travet fra den ene ende af byen til den anden for både at være med til starten på Islands Brygge og for at kunne klappe begejstret undervejs og levere lidt koncentreret moralsk opbakning over 100 meter ude omkring 30 kilometer på Østerbro.

Jeg måtte kæmpe med et par rørte tud undervejs og var aldeles lamslået over tempoet og koncentrationen blandt de forreste, meget hurtige løbere, men også længere nede i feltet var modet og stoltheden ikke til at tage fejl af og på opløbsstrækningen, hvor der virkelig blev kæmpet med smerterne og mod varme og udmattelse, klappede jeg mig til en sprængt blodåre i lillefingeren i ren og skær sympati.

Godt løbet, marathonfolk!

Med mig hjem har jeg - udover hævet lillefinger, mild solskoldning, et krøllet kort og trætte fødder - en masse tanker og overvejelser som jeg er sikker på vil være gavnlige når jeg engang står der, med 42,2 kilometer foran mine fødder.

Efter løbet fik jeg lokket mine to yndlings nybagte maratonløbere til at tage knap 30 trin ned til metroen, i stedet for at vente i køen til elevatoren. Ret imponerende overtalelsesevner hvis jeg selv skal sige det.

5 kommentarer:

  1. Du var en usandsynlig sej og opbakkende hepper, som fik mig overtalt til ikke at begynde at gå. Og der skulle en del til på det tidspunkt....

    Jeg er klar til at heppe når det er din tur. Og klar til at dele alle mine dårlige og gode erfaringer fra mit allerførste marathon. Og hvem ved, måske kan vi følges??

    SvarSlet
  2. Og også en stor tak herfra til din Michael, som agerede teknik-rum og backoffice da den medbragte teknik svigtede.

    SvarSlet
  3. Jeg er mere overrasket over at jeg fik dig til at tage trapperne uden tøven bagefter, det var cool't!

    SvarSlet
  4. Lyder som om at du har været en virkelig god hepper, som fik givet sig helt ud. ;-) Overvej at medbringe cyklen næste gang. Så kommer man rigtig hurtigt rundt i byen og kan nå flere "kontakt-punkter".

    SvarSlet
  5. Jeg fulgtes med Birgitte og hendes mand derind med bil og metro, der var ikke mulighed for at medbringe cykel, men ingen tvivl om, at det kunne have hjulpet på rækkevidden. På den anden side var der virkelig meget trængsel mange steder, så den havde nok også været lidt besværlig nogen steder.
    Det var nu kun et problem med rækkevidden da jeg skulle nå tilbage til mållinien før Birgitte, efter at have hilst på den sidste af "mine" løbere ude på Østerbro. Men jeg havde jo løbesko på, så det gik alligevel :)

    SvarSlet