I dag var interval-dag igen.
Det er ikke fordi jeg pludselig er kommet til at elske intervallerne, men jeg synes faktisk jeg havde en god nær-overskuds-oplevelse med dem sidste gang, så det kom bag på mig da min indre sofa-kartoffel begyndte at køre undskyldnings-båndet i mit hovede allerede i formiddags.
Det må være fordi intervallerne var vokset 200 meter siden sidst og SÅ stort overskud synes jeg heller ikke jeg havde da jeg løb 800 meter-udgaven i sidste uge.
For i det mindste at undgå at løbe på tom mave, gav jeg et frokost-franskbrød på kontoret og slugte tre stykker med smørreost og en halvhjertet undskyldning om, at jeg jo også skulle ud og løbe.
Jeg forlængede intervallerne i mit ur, men det var først da jeg var gået i gang at jeg kom i tanker om, at jeg også skulle have forlænget pauserne. Jeg kom lidt skævt i gang og glemte at starte træningen i uret efter opvarmingen, men afsted gik det og rigtigt fint, endda.
I fortsættelse af mit undskyldnings-bånd, kørte jeg godtnok en lille indre "måske skulle man nøjes med 3 gange 1000 meter, især nu hvor jeg har glemt at forlænge pauserne i programmet"-tale, men jeg kom fint igang med det fjerde interval også og selvom det var anstrengende, så gik det meget bedre end jeg havde frygtet og jeg følte mig udfordret, men ikke overvældet.
Jeg tror dog jeg skal regulere min max-puls lidt ned, for efter jeg har skiftet pulsmåler har jeg svært ved at komme tættere på min tidligere målte maxpuls end 6-8 slag under.
Jeg har tænkt mig at løbe stærkt til 10 kilometers julestjerneløb på søndag og så se hvor høj min puls er på blodsmags-grænsen i en konkurrence, hvis jeg kan overvinde mig selv og lægge lidt pres på.
Det skal vist meget til før, at man kommer helt op på makspulsen. Jeg bruger den puls jeg har, når jeg løber over målstregen efter Eventyrløbet (10 km), da pulsen stiger lige lidt til sidst; men den burde nok være en eller to slag over, da det tager over 37 minutter inden jeg hår i mål, og det har taget på kræfterne og hjertet inden.
SvarSletNoget som understøtter dette er, at jeg nu i disse dage har meget let ved, at komme meget højt op i puls til spinning, og ved at sidde i sadlen, hvor jeg kan få min puls 10 slag højere end tidligere.
Det skyldes nok, at jeg pga. skader, der holder mig fra løb, cykling og svømning, er i meget dårlig form og meget udhvilet.
Alt dette blot for at spørge om du har øget din træningsmængde den siden du havde den højere makspuls? Hvis du har det, kan det være medvirkende til, at pulsen nu ikke når helt derop.
Ja, jeg har øget min træningsmængde meget siden tidligere tiders høje max-puls.
SvarSletDet er også omsider lykkedes mig at læse mig frem til, at ens max-puls godt kan falde noget, når man kommer i bedre form, og kurven er naturligvis stejlere når man starter fra rigtigt dårlig form, som jeg gjorde.
Så jeg er nok bare blevet "ramt" af bedre kondition og det gør jo ikke noget.
Jeg har også læst, at makspulsen kan falde, når man kommer i bedre form. Jeg har dog ikke selv bemærket det, med en makspuls på 196 når jeg som mand er over 30 år er meget høj, og med den fremgang jeg har haft, tvivler jeg lidt på det. Jeg er mere tilbøjelig til at tro, at vi bare er for trætte/udmattede.
SvarSletDet er dog kun en gisning, jeg modsiger ikke videnskaben på baggrund af min egen personlige erfaring.
Jeg er dog sikker på, at du er kommet i bedre form. Tillykke med det :-)
I weekenden nåede jeg næsten op på tidligere tiders makspuls til et motionsløb som jeg var rigtigt dårligt forberedt til (havde sovt for lidt og varmet op med julefrokost og uhensigtsmæssigt mad)så hvis min makspuls ér faldet på grund af forbedret form, er det ihvertfald kun et par slag.
SvarSletMen hvis vi nu antager at makspulsen falder, når man kommer i bedre form, gad vide om den så stiger igen, hvis man indstiller træningen i en længere periode?