November

Jeg plejer at tage fat på november med et resigneret indre suk og Henrik Nordbrandt:

“Året har 16 måneder: November
              december, januar, februar, marts, april
              maj, juni, juli, august, september
              oktober, november, november, november, november.”

Jeg har aldrig været særligt begejstret for de her mørke måneder - bortset fra december som jeg enten formår at nyde i fulde drag eller suser igennem i en tåge af selvpåført juletravlhed - men da jeg begyndte at løbe sidste år skete der også noget biokemisk i mig, der fuldstændigt fritog mig for det mørke-tungsind og den lyst til at gå i hi, der plejer at ramme mig i november og følge mig til langt ind i marts.

Og i år synes jeg vi har været usædvanligt heldige med vejret og lykkeligt fri for iskold regn og slud, så det er svært at blive ved med at være rigtigt sur på den der november. 

Lidt dekorativ tåge nogen dage, men det er blevet opvejet af de klare dage med fuldt blus på den blege vintersol.

Foreløbig har der ikke været nogen problemer med at komme ud og løbe, for det sværeste at komme ud i er slud, der også sendte mig hovedkuls i motionscenteret sidste år, og endnu er der vist ikke slud i sigte, så jeg krydser fingre for masser af gode løbeture ude i vejret endnu i år.

Mandag løb jeg 9 kilometer, lidt for hurtigt i forhold til det langsomme tempo jeg burde følge, men jeg ignorerede uret undervejs og koncentrerede mig om at "tænke mit" og nyde turen.

Min søn fejrede sin fødselsdagsnat, natten til mandag, med høj feber og ondt i halsen og eftersom han halvsov det meste af natten på mig i dén anledning, forudså jeg noget feber og halsbetændelse til mig selv også, og så skulle jeg bare lige skynde mig at nå at løbe en rigtigt god tur først.

Men jeg er ikke blevet syg endnu, så jeg når nok også en tur i morgen!