tirsdag den 29. november 2011

Nu med forhindringsløb

Efter den gode interval-tur i onsdags løb jeg en kort tur torsdag og planlagde en lang tur i weekenden, indtil jeg kom i tanker om det der storm. Så blev den lange tur udsat til mandag og jeg løb bare en lille tur lørdag.

Ser fint ud på endomondo-oversigten, og her kan man ikke engang se, at nogen af de her ture er intervaller! Det ville kun være rimeligt, hvis de var markeret med rødt, ing?


Nåmen i går ville jeg så ud på en lidt længere tur, og havde planlagt en rute jeg ikke havde løbet før. Jeg synes godt det kan være kedeligt at løbe de samme ruter igen og igen, især når man ved man skal løbe en times tid eller halvanden, så min nye langturs-strategi er at komme afsted ad nogle ruter, hvor jeg ikke har løbet før. Og man kan jo komme ret vidt omkring.

Mandagens tur gik gennem skoven og kanalen ud til Arresø og op gennem Brederød. Der er nogle lange seje bakker undervejs og dem var jeg så fokuseret på, at jeg helt havde glemt at det havde været stormvejr, så det kom helt bag på mig, at der var væltet en hel del skov langs med kanalen, dette træ var bare det første af flere.


Det var et kæmpestort bøgetræ, der simpelthen var splintret ud over skråning og skovbund og en del af kronen var så endt på stien, men her kunne man sagtens smyge sig igennem. Længere fremme ad stien lå træstammer tværs hen over stien, så man måtte klatre over og under og det var faktisk meget sjovt.

Men så kom bakkerne og var præcis så rædselsfulde som frygtet. Desuden matchede de modvinden til fuldkommenhed, så jeg både løb mod tyngdeloven og mod vinden.

Til gengæld blev jeg belønnet med en storslået udsigt over byen og fjorden da jeg omsider var kommet til tops, og så fulgte et langt nedløb hvor jeg fik vejret og den humoristiske sans tilbage.
Efter sådan en omgang bakker, føltes resten af løbeturen, jo som den rene slentretur og jeg satte farten op på de sidste to kilometer for at være forpustet når jeg kom hjem og dét blev jeg. 

Jeg endte med knap 14 kilometer, en god følelse (trods bakkerne) og et fornuftigt gennemsnits-pace, der ikke er urealistisk på 21,1 kilometer, men stadig lige knap godt nok til at komme under 2 timer på halvmaraton, medmindre jeg får arbejdet lidt med min modvilje mod at presse mig selv ud over komfortgrænserne. Jeg håber at kunne forsøge mig lidt med det til motionsløbet på søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar