torsdag den 5. juli 2012

Pulsmåleren i løbebh'en - selvfølgelig!

Med mit nye 610 gpsur, måler jeg min indsats ud i en "training effekt", der be- eller afkræfter hvor anstrengende turen har været med et tal fra 0 til 5.
Tallet afhænger af hvor høj pulsen har været undervejs og hvor længe den har været det og når tallet er over ...ehem...3, tror jeg, så forbedrer man sin form.
Er det under, så vedligeholder man bare eller spilder sin tid, vel, hvis tallet bliver lavt nok....

Nåmen det kræver altså at man bruger pulsbæltet og det er jeg ikke udelt begejstret for, selvom det går bedre med softstrap'en end med den stive hardstrap, der både nappede og var irriterende og på alle måder havde et fortrinligt samarbejde med min indre couch-coach, der til hver en tid træder til med kommentarer om alskens ubekvemmeligheder ved det her tosseri i løbesko.

At indbygge en pulsmåler i en løbebh er et indlysende træk, når nu man alligevel er nødt til at skrue sine kvindelige former ned i sådan en, der desuden er bygget til at være både effektiv i bekæmpelsen af tyngdeloven (som vi hader) og desuden rimeligt komfortabel.

Så jeg købte en løbebh med pulsmåler.


Med i købet fulgte en håndfuld prøver på elektrolyt-drik, mere om det, når jeg har haft lejlighed til at smage på dem.

Men bh'en gør det den skal.
Jeg løber i forvejen med Purelimes løbebh'er og har været meget glad for den model og pulsmåler-udgaven vil jeg altså også gerne anbefale.

Jeg fik ingen løjerlige målinger på denne min allerførste tur, bh'en er præcis så komfortabel som den plejer at være og det er dejligt, man ikke skal lirke senderen ind undrer bh'ens elastik, men bare kan klipse den fast udenpå og så mærker man ikke mere til den.

5 kommentarer:

  1. Jeg vil ikke gå så vidt, at sige, at du spilde tiden ved lavere trænignseffekt end 3; men det gør man ved 1.

    Som langdistance løber tror jeg næsten, at dine længste ture skal løbes i 2 og det skal en del andre ture måske også. De skal løbes for, at styrke muskler, knogler, sener m.m. - ikke så meget for kredsløbstræningens skyld.


    God træning!

    SvarSlet
  2. Passer BHen kun til 610'erens pulsmåler?

    SvarSlet
  3. Hej Pernille.
    Jeg tror den passer til alle urene. Jeg har lige lavet en lidt mere udførlig forklaring til dig i et nyt indlæg.

    SvarSlet
  4. Nej, man spilder naturligvis ikke tiden hvis man træner varieret.
    I følge First Beat, der står bag training-effekt delen af Garmins ure, så er tal mellem 1-1,2 easy recovery, 2-2,9 maintaining, 3-3,9 improving, 4-4,9 highly improving og 5 overreaching.

    SvarSlet
  5. ....som desværre ser ud til at være forsvundet.
    Men for at gøre en lang historie kort, så skal man bruge senderen fra soft-strap pulsmåleren, så sådan en skal man altså selv have.
    Så vidt jeg husker, kostede soft-strap'en 3-400 kroner, men det er længe siden jeg købte den.

    SvarSlet