søndag den 1. juli 2012

Oh rædsel - ondt i knæet.

Allerede to skridt inde i weekendens lange tur, kunne jeg mærke at der var noget semi-alvorligt galt med mit ene knæ.

Jeg har i nogen tid tænkt over om det var tid til udskiftning af mine sko, men den aktuelle udgave af mine New Balance 1080'ere har kun løbet 800 kilometer, så det var lidt tidligt at mærke slidte sko i mit knæ, syntes jeg, og var ærligt talt noget bekymret.

Knæet blev ved med at være underligt ømt, men da det heller ikke blev værre end efter de første par skridt, tænkte jeg at jeg ville tage situationen op til overvejelse, hvis knæet fortsat var ømt når jeg var kommet hjem og kølet ned.

For du godeste, sikke en varm tur!

Hos os havde det regnet kraftigt om morgenen og alting dampede midt på formiddagen, da jeg satte afsted på mine 12-13 kilometer.
Første del af turen forgik i skygge i skoven og det gik an, men så kom turens drøjeste bakke og så blev det rigtigt varmt.

Heldigvis havde jeg besluttet at teste en nyopdaget lomme på låret i bukserne under et løbeskørt og det viste sig, at den lomme var helt perfekt til en lille flaske vand.


Flasken sad fast og sikkert i lommen og jeg glemte næsten jeg havde den med, så det var lige som det skulle være.

Undervejs fik jeg fyldt flasken hos en pige i en pølsevogn. Jeg kan glæde mig over selvfølgelig venlighed som hendes i lang tid og jeg ønsker hende godt vejr på alle hendes fødselsdage.

Vel hjemme glemte jeg alt om det ømme knæ, for der var jo ikke noget der gjorde ondt, da jeg holdt op med at løbe.
Ihvertfald lige til jeg bøjede knæet op under mig i sofaen og tænkte, at når noget gjorde så ondt, burde man have et blåt mærke til fremvisning og vækkelse af medynk.
Jeg kiggede nærmere på knæet og da jeg fik øje på blodsamlingen, kom jeg i tanker om hvor skidt jeg kommer ud af det med brækjern.

Hjemme hos os bygger vi om for tiden og det er styrketræning, der virkelig kan mærkes.
I går nedlagde vi et hegn og undervejs svang jeg ivrigt et brækjern, som jeg først hamrede ind i mit håndled med helt utrolig træfsikkerhed LIGE hvor jeg brækkede armen for nogle år siden.
Kort tid efter gik det ud over mit knæ, og jeg kan faktisk godt huske at det i kampens hede strejfede mig, at jeg nok ville komme til at mærke mere til det når jeg skulle ud og løbe igen. Og det gjorde jeg så.

Men hvor er jeg lettet over at det ikke var en løbeskade, men bare lidt uforsigtig omgang med værktøj, der var skyld i ømheden. Så går det jo over igen af sig selv i en fart.


...utroligt som blå mærker ikke ser NÆR så slemme ud som de føles.....

5 kommentarer:

  1. Du må vist hellere lade det brækjwrn ligge. Du er jo næsten farlig med sådan et i hånden :-)

    Hvor er dine smarte lthigts fra? Har selv ledt med lys og lygte efgermet par med skørt, men uden, at finde et par pæne der var til, at betale.

    SvarSlet
  2. Jeg er også meget effektiv med den slags farlige redskaber :)
    Skørtet er fra Addidas og jeg tror serien hedder Supernova. Jeg fandt det vist på tilbud hos loebeshop.dk til 130,-, men det var sidste år.

    SvarSlet
  3. Hip hurra for blå mærker!

    SvarSlet
  4. Hold dig til løb! Alt andet er jo farligt! :D

    SvarSlet
  5. Uha det lød skræmmende. Godt at det bare var selvforskyldt!

    SvarSlet