Halsnæsløbet 2012

Denne uge skulle være restitutionsuge og altså uden intervaller og lang tur.

I stedet løb jeg i onsdags en turisttur i København sammen med en veninde for at få en sjov tracking på Endomondo:


Og i går løb jeg, efter nogen tøven, med i Halsnæsløbet i Hundested.

Det er et kort løb på 6 - 6,5 kilometer, men ruten er meget kuperet, der er et par stride stigninger undervejs og underlaget er dels asfalt, fortov og fliser og dels grus, sti, "single track" og løst sand langs stranden (gys).

Da jeg løb turen sidste år, kom stigningerne helt bag på mig og jeg kan huske jeg tænkte på, om man mon fik en eller anden tydelig advarsel, før man besvimede eller kastede op når man havde presset sig selv ud over det alleryderste.


Ruten var lidt anderledes i år.
Efter stigningen til hvad der så må være Hundesteds NÆSThøjeste sted, gik ruten gennem en fårefold og i år fik man så lige en ekstra krap stigning med.

Jeg hader stadig bakker, men jeg er heldigvis blevet bedre til at håndtere dem siden sidste år, selvom jeg godtnok ikke var begejstret, da jeg startede på den sidste stigning og mærkede pulsen ræse i vejret med det samme.

Men så gik det heldigvis nedad igen og kort før målstregen hentede jeg endnu en løber, efter at have løbet ret alene oppe i højderne.

I år blev jeg nummer 6 blandt damerne og nummer 17 i alt og forbedringen i gennemsnitstiden i forhold til sidste år er tydelig og jeg er vældigt godt tilfreds med mig selv.


I år skal jeg nok lade være med at sværge aldrig at begive mig afsted på de bakker igen for det er en god og afvekslende rute, der udfordrer på måder, jeg ikke normalt synes det er sjovt at kaste mig ud i.