onsdag den 2. november 2011

På rette spor

Vo2max intervaller igen i dag, denne gang med styr på tider og tempi i mit Garmin-ur, hvilket lettede for en del af frustrationerne.
Jeg er ikke pludselig kommet til at elske den her slags træning, men det har helt klart potentiale og måske blir vi alligevel engang venner.


De to første intervaller foregik på lige landevej og faktisk helt uden blodsmag og livslede undervejs.
De to sidste intervaller foregik på nogle lidt ujævne sommerhus-grusveje, hvor jeg måtte fokusere en lille smule på ujævnt underlag og risikoen for at glide i de rigelige mængder farvestrålende, visne blade, men det var først på det sidste interval jeg følte mig ligeså mørbanket som sidste gang jeg løb de her korte intervaller.

5 kommentarer:

  1. Spændende! Har du fået lavet nogle tests for at finde ud af hvor dine Vo2max-intervaller skal ligge? Og hvor korte er dine intervaller? Synes, at de ser rimelig lange ud på din graf. :-)

    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Jeg er aldrig kommet igang med interval træning. Forsøgt én gang forrige år, men havde ikke læst op på lektien og det endte brat med en seneskade i forfoden \o/ Folk virke dog rimmeligt enige om at det er det der skal til så jeg må hellere få det lært ;)

    SvarSlet
  3. Lisbeth, jeg har genereret et løbeprogram via loebesiden.dk. Der kan man via sin tid på f.eks 5 kilometer få et overblik over hvilke intervaller der skærper hvad (Vo2max/mælkesyretærskel)og hvor lange og hurtige de skal være. De her Vo2max intervaller er 800 m og skal løbes omkring 5.00. De korte intervaller på 100 m kaldes hastighedsteknik.
    DDitlev, jeg tror også det er ret hård træning, de der intervaller, jeg bliver ihvertfald både udmattet og muskeløm dagen efter af dem. Og det er jo heller ikke noget man skal udsætte sig for flere gange om ugen. Og det er da også ret let at modstå "fristelsen" til at løbe ekstra intervaller =)

    SvarSlet
  4. Det kan tage lang tid at blive gode venner med intervaltræningen, men heldigvis ses det ret hurtigt på løbefarten, og det er jo i sig selv en god måde at komme til at elske dem på. For mig virker det kun hvis jeg har lagt det ind som et program i mit ur, og derved træner rimeligt "styret" - min løber-mand hader at lave intervaltræning efter ur, men udser sig "bare" mærker i naturen som han løber imod. Det kan jeg ikke. Jeg er nødt til at vide præcis hvor langt og hvor hurtigt jeg skal løbe, for ellers kan jeg hurtigt få overbevist mig selv om at NU kan jeg ikke mere. Men hvis uret fortæller mig at jet SKAL så kan jeg godt. Jeg har også haft held med at lave intevaller på et løbebånd - her er det jo bare om at følge med. Men det kræver næsten at man har et løbebånd til rådighed for hvis man skal melde sig ind i et fitness-center kun for løbebåndet, så er det nok ikke det værd.

    Birgitte (ja jeg er stadig anonym, fordi jeg af en eller anden grund ikke kan få lov at bruge min googlekonto

    SvarSlet
  5. Birgitte, jeg har brug for al min opmærksomhed og koncentration for ikke at blive væk eller kaste op undervejs, så jeg er meget glad for bippene i mit ur, der fortæller hvornår jeg skal løbe hurtigt, og som også fortæller mig når jeg godt kan stoppe igen.
    Log ind med Google Chrome-browseren, B, så kan du måske godt få lov at træde ud af anonymiteten. Men pyt med det, jeg ved hvor du bor. Og hvor dit kontor i Bredgade ér =)

    SvarSlet