onsdag den 16. november 2011

Gravhøje i horisonten

Brrrr, det var KOLDT at gå mine få hundrede meter hjem fra arbejde i dag og tanken om at trække i løbetøjet virkede ikke så tillokkende. Jeg havde frosset om fingrene hele dagen, så jeg gravede mine løbehandsker frem fra bunden af kommoden.

Til gengæld for kulden var det jo smukt og klart og helt vindstille, så jeg løb afsted på min "modvindstur" over åbne marker og det var en sand fornøjelse i dag uden vind til at slå skår i glæden.


Jeg frøs for meget til at hive ned i handsken og op i ærmet for at bese mit løbeur de første par kilometer og så glemte jeg det og løb selvfølgelig lidt for stærkt.
Især på sidste del af turen hvor mit "løbebånd" på Ipoden blandede sig frem til "Jorden er giftig" i udgaven med Sys Bjerre fra "Toppen af Poppen"
I noget af omkvædet synger hun noget med "....og baby gå lidt ned i knæ....." og selvom jeg godtnok også har set musikvideoen til Joey Moes udgave af sangen, så tænkte jeg alligevel på Peters løbetip om at bøje knæene når man løber og unde sig selv den ekstra affjedring af aflasning af både knæ og hoftebøjer.
Det er faktisk bare rigtigt svært at lade være med at sætte fart på når man gør det, jeg føler nærmest jeg flyver afsted, så det er helt bestemt en teknik jeg gerne vil arbejde lidt videre med, måske på de intervaller jeg skal have fat på igen een af disse dage.

2 kommentarer:

  1. Du må da gerne sende noget af den hastighed til mig - jeg kunne godt bruge den....

    SvarSlet
  2. Jeg skal bare lige kombinere hastigheden med noget mere luft, så ér den der! =)

    SvarSlet