mandag den 20. august 2012

Træning og restitution

Oh, det er svært at begrænse sig, når der er sådan nogle fine muligheder for det gode endorfinfix indenfor rækkevidde.

Normalt løber jeg en "lang tur" i weekenden og især nu, hvor der er ret kort tid til Powerade halvmaraton, burde jeg virkelig gøre mig umage med at få nogle kilometer i benene, men det er så frygteligt varmt at det er en plage at piske sig selv rundt derude meget længere end en times tid.
I sidste weekend oplevede jeg at blive helt overvældet af tørst og varme efter omtrent ti kilometers løbetur og havde en rigtig hård og udmattende tur.

Jeg får løbet det jeg skal alligevel, men det er så nemt at cykle!


Stadig varmt, men man bliver kølet af af vinden, så det gør ikke noget.
Pulsen kommer op på bakkerne og falder omgående igen når det går ned eller ligeud og det føles herligt at komme vidt omkring i en fart. Og lidt syret, faktisk, at ræse afsted til fjerne mål ved muskelkraft på den måde.

En gang hørte jeg noget i radioen om en dreng der boede i Frederiksværk og det var fint nok, sagde drengen, bortset fra at så boede man lige ved siden af Arresø, Danmarks største sø, og før eller siden var man nødt til at cykle rundt om den og dét var langt.
Efter min "lange" 12 kilometers løbetur i lørdags, var det min tur og så cyklede jeg rundt om Arresø i søndags.
Det VAR langt og der var en masse småbakker på Ramløsesiden, men det var fin træning i at træde til ned ad bakkerne, for en god nedkørsel kunne få mig mindst halvt op på den næste bakke og dét var værd at tage en gysende nedkørsel i rasende fart for.
På hjemturen langs Hillerødvejen (god, ny, sort asfalt, ah!) havde jeg modvind. Ikke meget, men nok til at farten gik lidt ned og jeg havde god tid til at tænke på en af områdets mest frygtindgydende bakker, en mur af asfalt og næsten en kilometer opadopadopad.
Da jeg nåede frem til den, så den endnu værre ud end den plejer at se ud fra bag rattet på en bil og jeg nåede næsten at vænne mig til tanken om at stå af og trække op af den, selvom det sikkert ville have kogt og stegt mig i varmen.
Men så sænkede jeg blikket og besluttede mig for at bakken mest var en mental styrkeprøve, for jeg havde jo hele 20 gear at angribe med....og så gik det naturligvis fint. Det gik langsomt, men jeg halede alligevel tydeligt ind på en racer-cyklist i smart, matchende tøj, så jeg bestod helt klart den bakke!

Bagefter tog vi til stranden og øl smager fabelagtigt godt efter en hav-dukkert, der bekom mig overraskende godt.


Mandag skulle så være restitutionsdag uden noget som helst anstrengende, men efter aftensmaden skulle jeg alligevel lige og man kunne jo også bare køre en helt rolig tur.....


Jeg bilder mig ind at det ikke betyder noget på restitutionen, for jeg følte mig mere forfrisket end brugt da jeg kom hjem, men jeg kan ikke rigtigt mærke hvad cyklingen gør ved mit restitutionsbehov.
Jeg føler mig ikke udmattet eller træt, men jeg sover særdeles godt om natten og føler mig sulten som en ulv!

Og så tilsidst lige et billede af min superlækre cykel i det, der engang skal blive vores kontor.



1 kommentar:

  1. Det lyder godt og jeg kan godt forstå at du bliver fristet. Jeg var ude med min mand i lørdags og cyklede 40 km uden at have cyklet i meget lang tid. Meget lang tid. Så jeg kan fortælle dig at det også giver nogen sjove fænomener i lægmusklerne når man skal løbe - fik faktisk krampe i går. Så der skal nok noget restitution ind en gang i mellem og lidt planlægning af de forskellige trænings typer.
    Men det er fedt at cykle, jeg nød det også og overvejer også at bruge det lidt mere i træningen. Jeg tror man bruger andre muskler og derfor godt kan bruge det som restitution.

    SvarSlet