Også løbet, selvfølgelig, men en rask cykeltur føles næsten "gratis" på restitutionssiden (ihvertfald i det raske tempo jeg kan præstere) og jeg føler mig frisk og godt gennembevæget når jeg kommer hjem.
Pulsen kommer op i arbejdszonen, men ikke i nærheden af der hvor det blir anstrengende nok til at forstyrre mine tomgangstanker.
Derfor har jeg også kigget lidt på racercykel på det seneste og jeg kunne godt igen skrive "hvem ville nu have troet dét", men jeg har overrasket mig selv så mange gange siden jeg første gang kom helskindet hjem fra en løbetur, at jeg er begyndt at overveje om jeg mon ender med noget triathlon. Næppe. Men jeg tør ikke længere forsværge noget som helst.
Forleden genopfriskede jeg lidt golf sammen med yngste skud på stammen.
Han går til sagen med stor iver og begejstring, og det er rigtigt hyggeligt at spille "bedste bold" (vi spiller allesammen vores bold fra det sted hvor det bedste af vores slag lander), selvom det godtnok er ynkeligt få af mine bolde der bliver spillet videre på, især når min mand spiller med.
Løbeturen i dag skulle være ugens lange og egentlig ville jeg have løbet 14 kilometer.
Det gik også godt fra start, jeg følte mig ikke helt på toppen, men det gik fint med at holde et roligt tempo.
Efter 7-8 kilometer blev jeg pludselig meget varm og omkring 9-10 kilometer var jeg vanvittigt tørstig, selvom jeg havde vand med og havde drukket småslurke af og til som jeg plejer.
Jeg bliver normalt ikke rigtigt tørstig undervejs, slet ikke når jeg løber så roligt, men jeg sørger alligevel for det meste for at drikke lidt når det er varmt og jeg løber mere end 10 kilometer.
Lige da jeg havde løbet 12 kilometer, bippede mit ur, at nu var der altså ikke mere batteri og samtidig forlod den sidste rest vilje og mod mine ben og jeg stoppede samtidig med uret og gik nogle minutter, før jeg begyndte et sæt meget omhyggelige forsøg omkring hvor langsomt man egentlig kan løbe.
Lidt før jeg var hjemme, mødte jeg resten af familien, der var cyklet mig i møde og som havde masser af vand med og så luntede vi hjemad sammen.
Jeg tror jeg drak næsten en liter vand på den sidste kilometer og en halv liter mere umiddelbart efter jeg var kommet hjem og jeg følte mig så meget ved siden af mig selv, at jeg tog mig en time på øjet uden at det dog hjalp på utilpasheden. Det føltes nærmest som influenza uden feber og her til aften har jeg stadig en rest hovedpine som minde om en rigtig mærkelig løbetur.
I morgen består træningsprogrammet af noget med at slæbe byggematerialer op til vores hus og forhåbentlig endnu en hurtig tur på den tunge city-cykel, mens jeg drømmer videre om en racercykel.
Jeg har prøvet et par forskellige hos hjælpsomme cykelhandlere og selvom der har været ret stor forskel på de racercykler jeg har prøvet, så er det samlede indtryk at er-du-SÅ-færdig hvor kan man køre vanvittigt stærkt på sådan een!
Det føles skrækindjagende og yderst tilfredsstillende at lægge lidt kræfter i pedalerne og mærke cyklen skyde fremad i rasende fart og dét må jeg absolut have mere af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar