Selvfølgelig løber jeg stadig alt hvad jeg kan, men der har ikke været meget at berette om mine løbeture og uden billeder at støtte sig til, er der vist slet ikke noget spændende at tilføje.
På grund af ferie har jeg været alene på kontoret og haft travlt med rigtigt mange ting, så jeg har nydt at klare tankerne og ikke tænke en eneste fornuftig tanke undervejs.
Men jeg HAR altså løbet og her kommer ugen i et selvretfærdigt sammendrag:
Tirsdag d. 6.: 8,5 kilometer lidt hurtigt. Hvis ikke jeg fokuserer på at holde hastigheden nede, så kommer jeg til at løbe lidt hurtigt. Det er jo fint nok, men jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt når man gerne vil presse en ekstra løbedag ind i ugens løb.
Torsdag d. 8.: Knap 8 kilometer ud omkring min drengs spejderhytte. Jeg har ikke løbet derude før, hytten ligger noget afsides i et sommerhuskvarter, og det var dejligt at opdage en ny løbetur, selvom jeg havde set turen masser af gange fra det førersædet i min bil. Der var en del småbakker og jeg fik genopfrisket min modvilje mod den slags, så jeg må hellere komme i gang med at arbejde lidt med at løbe på bakker igen.
Lørdag d. 10.: Jeg trængte bare til at komme lidt ud og løb små 6 kilometer i Terra Planaerne. Jeg bliver øm i læggene når jeg løber mere end 5 kilometer i dem, men jeg tror det er et spørgsmål om muskelstyrke, så jeg forsøger fortsat at løbe en 5-6 kilometer-tur i dem hver uge og betragter det som ekstra styrketræning. Jeg lander nu også på på en mere fornuftig måde i mine almindelige løbesko nu og en tur i Terra Planaerne genopfrisker lige teknikken.
Søndag d. 11.: Dette skulle have været ugens lange tur og jeg havde planlagt 10-12 kilometer med nogle ret seje og lange bakker undervejs, men ombestemte mig undervejs og kortede turen af til 10 kilometer.
Langs en stærkt trafikeret vej, så jeg en trafikdræbt grævling. Det er godtnok et løjerligt dyr, sådan en. Vi overraskede engang en grævling, der lå og sov under et træ på golfbanen. Den snorkede højlydt, og da vi gik nærmere for at se om den var okay, vågnede den og hastede klodset bort med et fornærmet grynt.
Hej Annie
SvarSletHvad er Terra Planaerne?
Det er en flot uge; men lidt synd at din lange tur ikke blev længere set i forhod til, at du skal løbe to halvmaraton i løbet af de næste to måneder.
Det er i øvrigt godt, at løbe på nogle bakker. Lillebælt halvmarathon har en del bakker undervejs især den omkring km 18 er hård.
Jeg har foræret mit startnummer til Sydkystmaratonet til en ven, det ved jeg godt jeg ikke bliver klar til efter to måneders småture i januar og februar.
SletTerra Planaernes fulde navn er Vivi Barefoot Terra Plana Neo og det er et par "barfodssko" (grinagtig betegnelse, ikk?) med en meget tynd sål helt uden støddæmpning.
Det er næsten som at løbe i bare fødder og jeg sætter mine fødder i jorden på en anden måde når jeg løber i dem. Og siden jeg opdagede det og begyndte at tænke lidt nærmere over min løbestil synes jeg mit løb er blevet mere ubesværet og jeg mærker ikke længe nogen ømhed i knæene efter lange eller hurtige ture.
De fleste ture løber jeg dog stadig i mine almindelige løbesko, men med landing lidt længere fremme på foden nu.