onsdag den 28. marts 2012

Smart væskebælte og lidt om et ulækkert eksperiment

Efter et tip fra Dennis bestilte jeg for nogen tid siden et smart væskebælte med en blære i ligesom i de der rygsække.
Hos Backpackinglight.dk koster de lige under 100,- og man får en ekstra med gratis "så længe lager haves" så for omtrent 150,- fik jeg to.

Bæltet ser lidt stort ud, men det føles umiddelbart fint om livet og ikke nær så irriterende som de der elastikbælter med løse flasker i, men jeg har ikke testet bæltet i løb endnu, så det bliver spændende.

Der er ekstra lommer i og endda en vandtæt og iPhone-egnet een, så i eftermiddag tager jeg hele udstyret med på en kort tur og vender tilbage med en grundigere anmeldelse.




I mandags løb jeg en lidt længere tur og da det jo var helt forårsagtigy, omend på den luskede koldt-i-skyggen-måde, løb jeg med en uld Tshirt under løbejakken.
Jeg holder meget af uld og betragter det som et sikkert valg under noget vindtæt til den her slags halvkøligt vejr.

Da jeg kom hjem, havde jeg svedt en hel del og uldblusen føltes tung og våd. Og til min datters udelte væmmelse indgik jeg væddemål til højre og venstre om hvor meget sved der var i den, og vejede den, for at tjekke med vægten i tør tilstand.
Klamt. På alle måder.

Det viste sig - efter en dag på tørresnoren- vejede 30 gram mindre end lige efter løbeturen. Og det var egentlig mere end forventet, så forsøget fortsætter...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar