mandag den 13. august 2012

"Running releases more than sweat"

I dag var en af den slags dage hvor jeg godt kunne føle mig malet lidt op i et hjørne af beslutninger jeg var blevet truffet af og helt nytteløse spekulationer over ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.
Jeg traskede lidt hængemulet hjem fra arbejde til et hus forladt af skole-plagede børn og mand på arbejdstogt, men med en irritabel og smånæsvis håndværker siddende på taget af den skitse af en tilbygning, der egentlig godt måtte være ved at være færdig nu.

Uden at tænke for meget over det, kom jeg alligevel i løbetøjet og afsted før jeg fik smittet min hjemvendende familie med mit dårlige humør og efter knap 3 kilometers tænderskæren gik det op for mig, at jeg slet ikke var det mindste øm i min hofte mere.
Det kunne godt skyldes min ømme ryg og skulder, der pev lidt over søndagens tagpladeslæbning, men selv det løste godt op undervejs og jeg havde en dejlig tur, selvom det vist egentlig var lidt rigeligt varmt.

Resten af vejen hjem, tænkte jeg på den her reklame:


...det er så sandt som det er skrevet.

Jeg fik vist ikke løbet mig til en løsning på nogetsomhelst, jeg spekulerede heller ikke rigtigt over noget mens jeg løb, men alligevel havde jeg på magisk vis fået en smule overskud og en fornemmelse af overblik tilbage da jeg kom hjem.

Faktisk havde jeg fået så meget overblik (...) at jeg omsider ringede til cykelhandleren og bestilte denneher:


Så een af disse dage skal jeg ud og køre stærkt og langt og jeg er fuld af spændt forventning.

4 kommentarer:

  1. Ingen tvivl om,at reklamen har ret. Men får tænkt en masse nogle gange og andre gange bare givet slip på dem. Og så må jeg sige FED cykel du har bestilt. Gad også godt selv, at have en racer, men min cykel er vist god nok :)

    SvarSlet
  2. Jaaaaaa løb er så sundt for sjælen :o)))))

    Mega lækker cykel du har bestilt!!!! Jeg får virkelig og overvejer om jeg skal prøve, at bekæmpe mit cykelhad med en mountainbike...

    SvarSlet
  3. Det lyder meget interessant og bliver spændende at følge!!
    Og hvor er det fedt at hoften arter sig - den turde nok ikke brokke sig fordi du allerede var sur i forvejen ;-)

    SvarSlet
  4. Ha, Kirsten, det kan da sagtens tænkes at jeg overdøvede hoften med surhed :) Faktisk tror jeg nærmere jeg var halvt bedøvet af alle de andre steder jeg havde ondt - jeg er spættet af blå mærker de særeste steder efter tagplade-workout'en.
    Rikke, jeg har også altid været noget skeptisk overfor det der med at cykle for sjov. Transport, ja, småture og udflugter med børn, ok, men for SJOV? ...arj.
    Men det gav et godt kick at give den lidt gas på cyklen og når pulsen så endda bliver nede, skulle det nok kunne blive et godt og fornuftigt supplement til løbetræningen.
    Og jeps, fruE, nogengange er det ren terapi at give slip og holde op med at tænke og høj puls virker herligt tankebegrænsende på mig :)

    SvarSlet