lørdag den 30. juli 2011

Hornbækløbet - Formtest

I dag skulle jeg løbe 5 kilometer i Hornbækløbet og havde planlagt at bruge løbet som den formtest jeg skulle lave i forbindelse med min halvmaratontræning fra "Mit Løbeprogram" . Efter en formtest bliver hastighederne i løbeprogrammet ændret så de passer til ens niveau, det er meget gennemført og virker supergodt, men mere om det i "et andet afsnit".

Jeg kender slet ikke Hornbæk, men krydsede fingre for en flad rute, og det viste sig også at bortset fra en lillebitte stigning i starten - som selv ikke jeg bakke-forskrækkede tøse-løber kunne hidse mig op over - var ruten helt flad. Ud ad cykelstien ved siden af en laaaaang lige landevej gennem lidt skov, og tilbage ad grus-vandrestier langs stranden, hvor der både var skygge og vind - begge dele ret tiltrængt.

Min plan var at slå min rekord på godt 28 minutter og helst ville jeg under 27. Men et helt minut er meget på 5 kilometer på mit niveau. Løbeprogrammet - der sigter mod halvmaraton-form i slutningen af september - havde dog holdt mig en hel del tilbage, synes jeg, på både distance, men også især på hastighed på de almindelige ture, så jeg følte mig som en spændt og eksplosionsklar fjeder, da jeg snørede løbeskoene.

Havde egentlig tænkt mig at lægge roligt ud, og se hastigheden lidt an og løbe turen med lidt overskud tilbage til en spurt til sidst, men som sædvanlig blev jeg revet med af stemningen på startstregen og da jeg begyndte at tænke igen efter en kilometer med alt for høj fart, prøvede jeg at overbevise mig selv om at DETTE var den ene gang, hvor en for høj starthastighed ikke ville hævne sig senere. Ha.

På to kilometermærket tænkte jeg på, om det mon var syre jeg kunne mærke prikke let i lårene. Og om man mon godt bare kunne løbe videre med det.
Jeg har kun prøvet at syre til i benene på en 5 kilometer een eneste gang, og det var på en latterligt kuperet off-road-skovrute, hvor det eneste der fik mig til at løbe videre var tanken om at brænde mine løbesko på målstregen.

Efter to kilometer fandt jeg min plads i feltet og hægtede mig fast på en pink Erimitageløbs-tshirt foran mig, som mistede pusten omkring fire kilometer, hvor jeg løb forbi ham. Det lyder overskudsagtigt, men jeg tænkte ikke noget, ville bare gerne i mål. Alene tanken om en kæk slutspurt på det fine lille opløbsstykke gav mig prikker for øjnene, så jeg droppede idéen igen og glemte endda at se efter min tid på mål-portalen.

Mit GPS-ur var indstillet til formtesten, der inkluderede opvarmningen, så jeg havde løbet lidt i blinde, med hensyn til slut-tid og jeg havde kun kastet et enkelt blik på min pace undervejs. Følte mig dog overbevist om at jeg ihvertfald havde løbet alt hvad jeg kunne og at tiden måtte være okay.

I følge Endomondo er min tid 26.22 og dét er jo en fabelagtigt god tid for mig, så jeg håber den officielle tid ligner.
Har endda også forbedret min cooper undervejs, så jeg er ikke så let at holde ud at høre på resten af dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar