torsdag den 28. juli 2011

Elektronik-dræberen

.....eller noget om lommer i løbetøj.

Engang i begyndelsen af december kastede jeg mig ind i mit motionscenter med blodsmag i munden allerede før jeg havde taget et skridt på løbebåndet.
Om aftenen skulle jeg til den første julefrokost med mit arbejde og var en anelse stresset ved udsigten, ikke mindst fordi aftenen bød på dans og kønsfordelingen ville være 3(damer):15(herrer) Og jeg er bare ikke særligt komfortabel med det dersens dansenoget, selvom jeg var indstillet på at tage min del af trampene over tæerne - når bare jeg lige kunne nå nogle kilometer med maxpuls på løbebåndet først.

Dét kunne jeg godt og styrtede hjem til bad og omklædning, efter først at have kastet løbetøjet i vaskemaskinen til en ventende 40 graders vask.
Det var først dagen efter jeg kom til at tænke på, hvor jeg egentlig havde lagt min Ipod efter træningen.....

En Ipod kan ikke tåle en 40 graders vask.

Siden har jeg været ekstremt forsigtig med hvor jeg lagde mit elektronik, og har aldrig siden lagt min (nye) Ipod i nogen løbetøjslommer.
Eneste elektronik-undtagelse for aldrig-i-lommen-reglen er min lillebitte mobiltelefon, som jeg altid har med af frygt for en tidlig morgen at samle en tilskadekommen op et øde sted i skoven, og så stå der uden at kunne ringe efter hjælp.

Da jeg vaskede min mands mp3 afspiller, havde han heldigvis selv givet mig sit løbetøj og kommanderet det vasket, og lommetjek er ikke med i vaske-pligten i det her hus.

I går morges løb jeg "progressiv" tur tidligt om morgenen. Det er kort fortalt noget med at en fjerdedel af turen foregår i et tempo lige over ens komfortzone.
Det var ikke nogen urimeligt hård tur, men jeg syntes godtnok det var usædvanligt svært at ryste dynen af mig og komme op og afsted.

Da jeg kom hjem, uploadede jeg turen til endomondo og Mit Løbeprogram og drak et glas vand, før jeg smed løbetøjet i vaskemaskinen, startede den og gik i bad.

Det var faktisk først efter badet jeg tænkte på hvor min mobiltelefon mon var....og kom i tanker om det.
Og efter en kvart finvask var den utilbøjelig til at kommunikere med mig, selvom jeg senere - da jeg satte sim-kortet over i en anden mobil - opdagede at jeg faktisk havde modtaget en sms cirka 10 minutter inde i vaskeprogrammet.

Jeg er ikke distræt. Jeg har bare tankerne andre steder. Åbenbart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar