onsdag den 10. oktober 2012

The Line-up

Forleden skrev Peter Piskeben en kommentar om noget med at købe flere sko.
Nu ér Peter godtnok kendt for at være endog særdeles glad for løbesko og jeg har ingen ambitioner om at udvide min skosamling i den grad der skal til for at sammenligne sig med ham, men min flinke mand fik godtnok kaffen galt i halsen og retfærdigvis skal jeg gå til bekendelse og indrømme, at jeg ejer, holder af og bruger lidt over en meter løbesko.

Lad mig præsentere:


Fra venstre ses mine allermest trofaste følgesvende, nemlig New Balance 1080'ere i en gammel og ny udgave. Det er min 2. og 3. runde i manegen med den slags sko. Det er en neutral sko med moderat støtte og jeg købte det første par af den slags sko, da jeg havde løbet knap et år og ikke rigtigt kunne komme mig over et vrid jeg havde fået i den ene ankel, mens jeg løb i mine Ecco Biom, det fjerde par sko i rækken, mere om dem senere.
Jeg skifter mellem det nye og det gamle par 1080'ere. De nye er stadig stive og umedgørlige i snøringen, så jeg kommer tit til at snøre dem for stramt et eller andet sted og ender med en tå eller to, der sover efter tre kilometer, men det bliver hurtigt bedre. Når jeg ikke gider bakse med nye sko, løber jeg i de gamle, der kvitterer med lidt ømhed hist og her, der minder mig om, at de ér udløbne.

Så har vi det tredie par sko i rækken, New Balance 1080 igen, dennegang i en "version 2" med lave hældrop, tyndere sål og ikke meget støtte om foden.
De er meget lette og meget kontante og jeg mærker tydeligt at jeg løber anderledes og aktiverer især lægmusklerne på en helt anden måde end jeg sædvanligvis gør.
Jeg løber mest i de sko på korte ture under 8 kilometer ad gangen, skræksslagen for at forcere og ende med noget der gør rigtigt naller.

Så kom vi til Biom'erne.
Jeg var meget glad for dem i de par måneder jeg løb i dem, før jeg vred om og blev ved med at have ondt i anklen trods nedsat træningsmængde og en del tænderskæren.
Da jeg gav op og købte New Balanceskoene holdt jeg straks op med at have ondt i anklen og siden har jeg gået mange hundrede kilometer i dem og jeg er stadig meget glad for dem, selvom jeg ikke tør trænings-løbe i dem.

Det næstsidste par sko i rækken er Terra Plana sko. De har en halv centimeter sål og intet drop fra hæl til forfod overhovedet og er en "barfods"sko, der giver en meget tydelig fornemmelse af underlaget, faktisk kan man mærke hvis der er strøet salt på den asfalt man løber på.
Jeg har mest brugt dem til løbebåndsløb, for de kræver tilvænning og jeg bliver øm i læggene på ture over 4 kilometer. Til gengæld går det rasende stærkt i de her sko, jeg flyver afsted med masser af fart på uden forpust på helt magisk vis.

Til sidst ses mine trailsko fra Salomon.
De er indkøbt med henblik på snevejr om vinteren, for jeg er ikke specielt tiltrukket af frivilligt trailløb op og ned af mudrede bakker. Jeg er heller ikke særligt glad for at løbe når det er rigtigt koldt, så i praksis trækker jeg helst indenfor i den fugtige hede i motionscenteret når det er koldt nok til snevejr, så de er næsten så gode som ny, de trailsko. Men det er jo dejligt at vide at man har MULIGHEDEN hvis lysten til selv skulle melde sig.

2 kommentarer:

  1. Jeg er da glad for at se, at du i det mindste har lidt at vælge mellem. :-)

    SvarSlet
  2. Herlig line-up, jeg har desværre ikke forhold der gør, at jeg kan lave så flot en opstilling.

    God træning!

    SvarSlet