Det var de der 50 kilometer vi kom fra......

Efter de første par ture på min nye racercykel, følte jeg mig ret så overbevist om, at det der med 50 kilometer på under to timer måtte være indenfor rækkevidde, selv uden den store racercykelerfaring og trods min uprøvede cykelform.

Jeg tænkte at det mest var et spørgsmål om at lægge en rute, hvilket i høj grad også kan være sin sag skulle-jeg-hilse-og-sige og sætte to timer af til projektet, plus nogen tid til at komme i besværligt cykeltøj, lede efter mine handsker/briller/cykelhjelm og hvor meget tryk er det nu der skal være i dækkene? Finde vandflasken og mon ikke jeg hellere lige må tage en banan med? Og lommetørklæder? Virkelig irriterende når næsen løber og man får sved på cykelbrillerne og ikke har andet end syntestisk stof til at pudse briller i. for slet ikke at tale om hvor ubekvem en løbende næse er, når man ikke har et lommetørklæde. Og så til sidst ud af alt cykeltøjet for at tisse igen før start.
Okay, TRE timer, så.

Nåmen forleden var det så ret dejligt vejr, uden frådende stormvejr og jeg havde haft en aldeles fremragende dag på arbejdet og var fuld af uovervindelighed.

Oprindelig plan var faktisk bare at prøve en ny rute rundt om Arresø, der skulle spare mig for de to værste bakker undervejs.
Jeg vidste godt jeg muligvis havde misset et sving et sted, men jeg blev nu alligevel noget overrasket, da jeg passede et byskilt til Helsinge. Jeg havde ingen anelse om at jeg var cyklet SÅ langt forkert.
Jeg var godt kørende, trak glad på skuldrene besluttede mig for at forlænge turen til 50 kilometer, så jeg kunne få dét ud af verden.

Men så bippede mit ur mig en bekymret besked om at batteriet var lavt.

Jeg satte farten lidt op og tænkte på hvor ubeskriveligt surt det ville være at køre 49 kilometer før uret gik ud og snød mig for dokumentationen af milepælen.
Og så grinede jeg lidt hæst og forpustet over at jeg dagen efter havde aftalt et møde med en ph.D studerende, der skriver afhandling om brug af løberelateret elektronik.
Det ville være en helt utrolig bitter-morsom historie, hvis jeg lige netop den dag frustreret skulle vende hjem med 48,5 kilometer i mit flade GPS ur.

Jeg satte farten lidt op og nåede hjem med mine 50 kilometer på 1.53.


Jeg blev træt undervejs, men jeg synes jeg lærte noget om lange cykelture og jeg lærte min cykel og forskellige cykelstillinger meget bedre at kende.
Jeg blev også klogere på det der med at være i gang i lang tid, fordi det ikke er nær så anstrengende at cykle i to timer, som det er at løbe, så jeg kunne mere nøgternt mærke efter og konstatere de træthedssymptomer jeg stødte på.
Det tror jeg er en meget god erfaring til mine løbeture også.