onsdag den 5. september 2012

...hvis bare man siger det hurtigt.....

På søndag indtager jeg København sammen med nogle tusinde andre halvmaratonløbere og selvom jeg har set to-timers ballonen forsvinde ud mod min indre horisont, så glæder jeg mig alligevel til at løbe langt igen.

Jeg har haft det lidt svært med både form og motivation mens det har været rigtigt varmt, men jeg blev for nogen tid siden enig med mig selv om, at jeg godt kunne løbe et halvmaraton mere, med den fine stemning, musik, publikum og København som distraktion, for jeg har kæmpet mere med kedsomhed end med kondition på mine løbeture.
Og Powerade er en rigtig god turisttur rundt i byen og jeg glæder mig til at løbe der igen og tænke "sidste år, da jeg løb her" en masse gange hele vejen rundt.

Når jeg er færdig med Powerade, vil jeg give efter for lysten til at give den noget gas på min cykel

Først og fremmest skal jeg lige prøve at cykle 50 kilometer på en gang og helst på under to timer.
Og så glæder jeg mig til at kunne kaste mig i sadlen på alle de vind-fredsommelige dage jeg har lyst til, lige så længe og så langt som jeg gider, uden at skele til en løbeplan.

I sidste uge havde jeg en fridag med skønt, stille og efterårskøligt vejr, som jeg benyttede til først 10 kilometers løbetur og så 40 kilometers kuperet cykeltur i lidt frisk tempo. Jeg kan kun ét tempo på den cykel, og det er "så hurtigt som muligt".
SÅ blev jeg godtnok også træt!
Om aftenen skulle jeg cykle en kilometer over til søns skole og mine ben var så tunge, at jeg knap kunne få fart i den tunge citybike.
Dagen efter var jeg stadig træt i benene og jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så udløbet. Dagen efter igen var jeg heldigvis frisk og en erfaring rigere med hensyn til udforskningen af restitution og træning.

Som afslutning på min ikke særligt målrettede og lidt kluntede træning op til Powerade, løb jeg i går en mellemlang tur, knap 9 kilometer, i "frivilligt tempo", altså uden at tjekke tempo på løberute og med license til forpust...eller ej, hvis jeg hellere ville løbe en afslappet tur.

Jeg havde egentlig tænkt mig en komfortabel tur hjemmefra, men på 5 kilometer opdagede jeg at der vist alligevel var ret god fart på og så blev jeg distraheret af noget meget dejligt musik på min IPod, der helt fortrængte både forpust og modvind.
Det er herligt når et stykke musik helt kan indtage ens hovede og jeg tænkte lidt på noget Kirsten skriver om "håndtering af smerten" .
At man skal lade være med at blive bange og gå i panik, hvis man bliver ramt af smerte eller ubehag (forpust og kedsomhed tæller også en lillebitte smule med som ubehag her).
Og her hjalp det her superbehagelige, fredsommelige og helt ustressende stykke musik, fremført af den inderligste, fløjlsbløde stemme altså som en ordentlig sjus, en dyb sofa og dæmpet belysning på mig og jeg blev helt fredelig indeni.

Min gennemsnitstid indikerede en ret overbevisende potentielt ny bedste tid på 10 kilometer og jeg syntes endda jeg havde løbet med stort overskud og masser af mod og humoristisk sans i behold, ikke mindst mens mit hovede var helt fuldt af doping-musik.

Hvad mon dét var for noget helt utroligt musik, siger du så og jeg giver husets teenagefinke æren for at have henledt min opmærksomhed på den her knægt fra Horsens, Kristoffer Rahbek (coverversion af Burhan G's "Søvnløs")

Det er måske ikke stor kunst, men meget inderligt og det virker vældigt overbevisende og beroligende på mig.

2 kommentarer:

  1. Held og lykke på søndag!
    Og tak for at minde mig om, at jeg bør se at få rigget noget løbemusik til igen. Jeg har nemlig også behov for noget doping :-D.

    SvarSlet
  2. Musikken kan også få mig til at glemme de tunge ben eller lign. for en tid. God tur rundt i København på søndag. Jeg har hørt, at det er et rigtig godt løb. Jeg har også oplevet, at man kan få meget tunge ben af en lang cykeltur. Det er en anderledes fornemmelse end løbetunge ben synes jeg.
    God vind og ben til dig i morgen. :-)

    SvarSlet