tirsdag den 9. juli 2013

Tudsegamle nyheder #2

Længe siden sidst, siger du? Dét tror jeg nok! Men der er sket masser af ting så jeg må bare begynde et sted.....

Da jeg begyndte i motionscenteret sidste efterår gjorde jeg mig så positive erfaringer med Pilates at jeg efter nogen tid også fik samlet mig mod til at melde mig til et yogahold.

Jeg var ret bekymret for indviklede semi-religiøse seancer og de allerførste ti minutters erfaring med yogaen bekræftede faktisk også mine forskrækkede fordomme da timen blev indledt med at ligge fladt på ryggen og et-eller-andet-med-at-slappe-af til klimprende musik med fuglefløjt og lyden af bølgeskvulp.
Er ikke sikker på det med bølgeskvulpet, men jeg var lamslået fra top til tå og heldigvis for det, for ellers ville jeg muligvis have prikket mig selv hårdt i øjet for at have indladt mig på sådan noget langhåret fjolleri.

Uh, mærkeligt!

Jeg var småstresset og superspændt på hvad jeg havde rodet mig ud i, så ikke meget afslapning på min yogamåtte, men da instruktøren begyndte at forklare os ind i de forskellige stillinger, blev jeg helt opslugt og koncentreret og slap på den måde alligevel af med en hel del af de spændinger jeg havde haft før timen.

"Aaah, løber...." konstaterede min første instruktør tørt, da jeg forpint og koncentreret forsøgte at sætte hælene i gulvet i hendes absolutte favorittorturmetode "det omvendte V" eller "Hundestillingen"


"Løbere og cykelryttere bakser altid med den der", forsikrede hun mig om, så stor var min begejstring den dag, jeg efter grundig opvarmning, for første gang forbløffet mærke mine hæle i underlaget i den stilling.

Jeg er meget imponeret over hvor meget man kan strække sener og muskler ud og hvor naller man egentlig kan affinde sig med at det gør, når bare man lige giver sig lidt tid og koncentrerer sig.

Jeg har en medium-dårlig balance og jeg hoppede i starten rutinemæssigt kluntet rundt når vi kom til de stillinger hvor man skulle balancere på eet ben. Indtil den dag den skrappe yogainstruktør hvast fikserede mig med et strengt blik og forklarede at balanceøvelserne var en særligt god øvelse hvis man havde vanskeligt ved at fokusere på det man var igang med! (!!!! Blev der sagt!).
Siden gjorde jeg mig meget umage for at koncentrere mig om at være til stede i de helt umulige eetbensstillinger og jeg er i al beskedenhed blevet ret så skrap til at være til stede og holde balancen.
Faktisk også en ret god øvelse til kontorbrug, når man er ved at piske en stemning op med overspringshandlinger, fordi der venter en opgave man ikke har lyst til at gå i gang med. (Hvis man da er den type og hvis man skulle støde på den slags....hmhm)

Det er også sært, at det godt kan gøre rigtigt ondt (det er det en af instruktørerne med et smil kalder "den gode yogasmerte") mens man er helt viklet ind i en yogastilling og så lige så snart man slipper den, forsvinder ømheden og det er kun efter særligt anstrengende timer med den allerskrappeste yogalærer, at jeg bliver øm nogensteder bagefter og stadig føles musklerne ømme på en fornuftig måde.

Jeg havde problemer med mit knæ, da jeg startede på yoga i januar og nu er knæproblemerne helt overstået.
Yoga har også hjulpet på andre småskavanker og jeg mærker tydeligt at mine løbemuskler har vældigt godt af den intensive udstrækning, så jeg kan ikke rigtigt beslutte mig for at holde motionscenter-sommerferie i år.

Hvis du har lyst til at prøve, så gør det!
Alle siger, at det er de stillinger der er allersværest og hårdest som man får mest D af, så jeg plejer at trøste mig med, at når jeg føler mig rigtigt kluntet, er det fordi det VIRKER!

Men det allerbedste er, at yoga redder dagen igen og igen.
Uanset hvor stresset, frustreret, rasende, træt eller trist jeg er før yogatimerne, så er jeg altid meget lettere om hjertet når jeg går.

Den hemmelige yoga-time ting, der sjældent bliver afsløret for begyndere på tærsklen til den første time er, at det kan være snedigt at medbringe et let tæppe, udover yogamåtte og sådan et bånd til at holde i hvis du ikke kan nå dine tæer eller til støtte i indviklede eller anstrengende stillinger. Det er ikke nødvendigt med måtte og bånd hvis du træner i et center dog, der har de den slags, men tæppet, det skal man altså selv have med. Det bruger man under afspændingen bagefter yogatimen, hvor man let kan komme til at fryse når man ligger stille.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar