På kanten af iskoldt løbevejr

Jeg er ikke begejstret for at løbe i frostvejr.
Det går okay ned til omkring 4 varmegrader, men når temperaturen bliver lavere, kommer jeg tit til at tage for meget tøj på eller jeg opdager efter en kilometer at jeg har det for koldt på udsatte steder som ører, pande, fingre eller de uopvarmelige områder på lår og baller, der aldrig rigtigt bliver varme undervejs på grund af lidt rundhåndede kvindelige former dér. Ikke megen blodgennemstrømning gennem fedtdepoterne.

Jeg syntes heller ikke udsigten til en løbetur var særligt fristende, da jeg traskede hjem fra arbejde gennem frostvejret med sporadiske snefnug piskende i øjnene, men det var en løbetur jeg havde glædet mig til, den første i år, hvor jeg var helt sikker på friske ben og muskler efter at det omsider var lykkedes mig at presse en hel restitutionsdag ind mellem mine nye yoga og Pilates-tilbøjeligheder.

En chance for at mærke om sved og tænderskæren på gulvet i motionscenterets multisal mon havde gjort noget ved løbemusklerne og mit ømme knæ.

Oh, sikke en dejlig tur!
Jeg følte mig meget frisk og veloplagt på hele turen og havde masser af overskud til at løbe lidt til på småstigninger og mod-slud på et udsat sted på hjemturen tog heller ikke pippet fra mig, selvom jeg gjorde mig nogle erfaringer med at indhalere slud, som viste sig at føles koldt meget langt ned i brystet...

Og det allerbedste var det, der ikke var der: Ingen ømhed i knæet. Ikke den mindste smule.

Jeg er sikker på at Pilates og yoga har haft en gavnlig effekt på knæet og måske også på den skævhed i min ryg, der formentlig er årsagen til de småskavanker, der har indhentet mig henover efteråret, men jeg har også været lidt bekymret over hvor ondt det nogengange har gjort lige netop dér i knæet under nogen af udstrækningsøvelserne, så jeg troede måske jeg kunne være kommet til at overbelaste senerne bag på knæet yderligere med mit fitness.

Det var meget dejligt med den bekræftelse på at jeg er på rette vej og måske snart kan begynde på noget mere målrettet løbetræning igen, uden at ødelægge noget.

Men det var også en udsøgt fornøjelse at det omsider var lykkedes mig at ramme en helt perfekt påklædning til dagens anstrengelser, så jeg ikke frøs, takket være uld-tights under lette vinterløbetights og en uld-buff om ørerne på pandebåndsvis (det så ikke helt så tåbeligt ud som det lyder. Men næsten)
På strækninger med medvind, kunne jeg lyne lidt ned i refleksvesten og lukke luft ind på halsen, samt trække lidt op i ærmerne på løbejakken.


Dagens antræk, brugt, nusset og gennemblødt.
Uldbuff, løbevest (mest for at holde vinden ude, men jeg løb også lige før det blev mørkt). Tynd løbejakke, langærmet uldundertrøje (Änglamarks) og icebreakerundertrøje uden ærmer. Uldtights/shorts, vinterløbetights og Smartwool løbestrømper

Jeg elsker mine Änglamark uldbluser, der kan blive forbløffende tunge af sved, uden at man har følt sig fugtig undervejs.
Jeg overvejer at genoptage mine ulækre eksperimenter så det ikke er så irriterende at komme til at tage for meget tøj på på en løbetur. For så sveder man jo i virkeligheden for eksperimentets skyld og jo mere jo bedre og klammere.
Må hellere lige få vejet min nye uldtrøje.