mandag den 10. september 2012

Powerade 2012

Jeg syntes faktisk jeg var overraskende cool ved udsigten til at løbe 21,1 kilometer i København.
Jeg har jo løbet distancen nogle gange før og selvom jeg havde haft lidt svært ved at få løbet nogle ordentligt lange ture op til dette halvmaraton, så kunne jeg jo tydeligt se på min statistik, at jeg havde løbet mange flere kilometer i alt op til dette løb, end jeg plejer ("plejer", ing), så jeg var fortrøstningsfuld alligevel og ret sikker på at stemning og selskab på løbeturen nok skulle hjælpe mig igennem.
Det gjorde det også, men på startstregen blev jeg alligevel nervøs og kom pludselig i tanker om alle mulige potentielle kriser undervejs.

Heldigvis dukkede min veninde Rikke op, netop som jeg stod og tænkte på hvor rart det havde været at dele min nervøsitet med hende til sidste års Powerade, hvor vi begge debuterede på distancen.
Hun havde meldt sig til med kort varsel i år og uden at sige noget til nogen, så det var en stor og herlig overraskelse at få øje på det kendte ansigt i mylderet af mennesker i startboksen, lige da jeg stod og tænkte på hende.

Sidste år tog hendes mand et fint billede af os med sommerfugle i maven på startstregen.


...i år fandt vi ham først efter mål og medalje og havde kun akkurat fået pusten før han tog årets Annie-og-Rikke-løber-halvmaraton-billede.


Jeg havde en fin tur.

Jeg kom lidt hurtigere end planlagt fra start, men det gik fint med både puls og forpust alligevel.
Jeg brugte samme slags gel som jeg "plejer" når jeg bruger gels, men af en eller andet grund gav gel'en mig en skvulpende og ubehagelig fornemmelse i maven og lidt kvalme, så jeg må nok tage min energi-strategi op til revision til næste gang. I stedet for gel omkring 16 kilometer tog jeg mig lidt appelsin og til min overraskelse kunne jeg sagtens spise sådan en i fuldt firspring, desværre efterlod den en noget klistret fornemmelse i munden, men det gik jo også hurtigt over.

Der var ikke så meget tju-hej og hep i gaderne som sidste år, men indslaget fra Slagkraft på hjørnet af Sølvgade og Østervoldgade kunne høres på lang afstand og var for mig fremragende distraktion på det helt rigtige sted.

Øster Allé var ligeså urimeligt lang som sidste år. Jeg troede egentlig jeg satte farten op på vej derop ad, hvilket mine lårmuskler ivrigt bekræftede mig i, men alligevel kom mål-portalen kun langsomt nærmere og jeg ændrede spurtstrategi masser af gange undervejs, til jeg tilsidst blev enig med mig selv om, at alt hurtigere end kravletempo var godkendt.


Min officielle tid blev 2.07, 30 sekunder langsommere end min officielle rekord fra Änglamarkløbet og endnu et fremragende argument for at tage fat på intervaltorturen igen, selvom dette løb blev løbet med mere overskud og bedre kontakt til min humoristiske sans og dét tæller jo også med.

7 kommentarer:

  1. Hej Annie

    Overskud og humoristisk sans tæller da dobbelt!
    Tillykke med en veloverstået løb!

    Hilsen
    Peter

    SvarSlet
  2. Vel gør det så og mange tak, Peter!

    SvarSlet
  3. Tillykke med løbet. Tja intervaller er gode til at få fremgang i løbetiderne, men kan også være kvælende for løbelysten... Men man kan jo altid give det en prøve :-)

    SvarSlet
  4. Du har fuldstændigt ret, Gitte, det handler om at finde en balancegang mellem pligt og lyst. Ligesom med så meget andet.
    Jeg håber forbedrede løbetider virker motiverende nok til at jeg har lyst til at blive ved, jeg synes jeg kom ind i en rigtig god rutine med intervallerne i efteråret før vintervejret sendte mig indendørs, jeg håber det lykkes igen.

    SvarSlet
  5. Tillykke med flot gennemført halvmarathon - jeg giver Peter fuldstændig ret, overskud og humoristisk sans tæller dobbelt - det er supersejt!

    SvarSlet
  6. Super godt løbet, næste gang hægter jeg mig fast på dig ;o))
    Lige da vi ankommer til startområdet spørger Rune, om du skal løbe. Mit svar er: Ja, og lige nu gad jeg godt, at jeg lige kunne spotte hende i mængden... og der stod du så!!! Det var en kæmpe lettelse på min nervøsitet, ikke at skulle stå alene og tælle ned til start og en kæmpe fornøjelse, at have en at kunne dele glæden med bagefter - lad os endelig gøre det igen :o))))

    SvarSlet