mandag den 7. januar 2013

Av for Pilates!

Til min allerførste Pilatestime midt i december var der en pige, der spøgefuldt sagde noget med at hun havde hørt at efter 10 gange kunne man mærke en forskel, efter 20 gange kunne man se en forskel og efter 30 gange....havde man en ny krop (?)

Efter første gang, gik jeg glad i seng om aftenen, overrasket over ikke at være øm nogen steder. Jeg mente ellers jeg havde lagt kræfterne i og mærket en hel del niv i dovne muskler hist og her.
Om morgenen steg jeg forsigtigt ud af sengen, før jeg sejrssikkert kunne konstatere at jeg ikke var særligt øm nogen steder. Sandt at sige havde jeg forventet at blive mindet om min Pilates-debut med hver eneste bevægelse, for det havde alligevel været en lidt anstrengende times tid på gulvet i motionscenteret.

Jeg gik tilfreds på arbejde, men i løbet af formiddagen kom de snigende, mine mavemuskler.
Og de medbragte tænder og kløer og sandpapir og syre og eftermiddagen blev tilbragt på sofaen med overvejelser om hvorvidt familien ville bemærke hvis jeg drak min kaffe af et sugerør, for at undgå at komme til at spænde en mavemuskel, når jeg rakte ud efter koppen.

Men jeg stod der igen til næste Pilates-time og mellem jul og nytår fortog ømheden sig og her i starten af året har jeg med fornyet respekt og glæde kigget en hel del på mine nye mavemuskler.
En del af dem var der selvfølgelig i forvejen og jeg har da også lavet coreøvelser, lidt sporadisk, før, men jeg skal lige love for, at en hel del af dem anede jeg ikke jeg havde før jeg eksempelvis, let vantro, lavede bækkenløft med fødderne balancerende på en lille bold eller før efter en særligt udspekuleret udgave af planken (som jeg har et problematisk had/had forhold til i forvejen) med samme bold mellem knæene. Især dén øvelse kunne nok få mig til at tude en lille smule på en dårlig mavemuskel-dag.

Jeg er helt bidt af Pilates!
Det ser muligvis fjollet ud, når der ligger en hel flok fortrinsvis damer (vi har haft en enkelt mand med, men han havde vist været udsat for moderat pres for at deltage) og pruster over "pyttesmå bevægelser" og det føles også lidt løjerligt lige før det bliver så anstrengende, at hvinende muskler overdøver de sidste forbehold.

Og det virker!
Hvis jeg fortsætter på den her måde, er der nok snart nogen, der spørger om jeg er blevet Photoshoppet.....




2 kommentarer:

  1. Jeg kan kun give dig ret i at pilates er fantastisk - jeg er også helt bidt! Og jeg har ligesom dig også "opdaget" mange mavemuskler jeg ikke anede jeg havde. Det er sgu en fed form for træning :) Og ja, der er ikke mange mænd - men jeg fandt en super hardcore instruktør, og hun kunne faktisk godt tiltrække et par mænd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sidsel,
      Jeg synes også min instruktør er god, men jeg tror måske mange mænd foretrækker noget med noget mere hop og løft og bump- agtig action når de træner.
      Jeg var da også selv lidt skeptisk overfor træningsværdien første gang, jeg mener, man blev jo kun lige knap rigtig varm og da slet ikke forpustet. Men dagen efter var jeg altså ikke i tvivl mere. Bare lidt bekymret for uforudsetet mavebøjninger.... :)

      Slet