fredag den 21. december 2012

Kur mod løbebåndsmonotoni!

Jeg behøver ikke løbe mere end 5 minutter på løbebåndet, før jeg kommer i tanker om, hvorfor jeg meget bedre kan lide at løbe udenfor.
Åhr, hvor ér det bare kedeligt!

Som kur mod kedsomheden var der en eller anden, der anbefalede intervaller og eftersom der er nogen der siger at minus plus minus er lig med plus, så kunne det godt lyde sandsynligt at intervaltorturen ville ophæve løbebåndsmonotonien.

Frit efter en venindes anvisninger løb jeg igår 10 intervaller á 300 meter på mellem 13 og 14 km/t (13,2 på det første og 14,2 på det sidste) og med 100 meters gang imellem hvor ganghastigheden faldt fra 6,5 til 5 km/t og jeg på den måde forlængede pauserne lidt.

Det var hårdt, men også så distraherende at jeg helt glemte hvor kedeligt det er at løbe på løbebånd og inklusiv 1200 meters opvarming og 800 meters "nedkravling"/afjogning endte jeg med at blive på løbebåndet i hele 38 minutter og 6 kilometer.


Heldigvis tæller løbebåndet selv 400 meters laps, for jeg mistede ret hurtigt orienteringen og havde ingen anelse om hvor mange intervaller jeg havde nået, før jeg fik øje på den lille lap-tæller i øverste venstre hjørne af displayet.

300 meter er en god spurte-distance, for jeg nåede kun akkurat at blive forpustet, før intervallet var slut og fik vejret sådan nogenlunde igen undeer de 100 meters gåpause, før jeg skulle starte på det næste 300 meters interval.
Den opskruede hastighed fik mig også godt frem på foden og det føltes rigtigt godt og overraskende let at holde farten.

I dag føles mine lårmuskler lige tilpas trætte og lidt ømme, især da jeg udsatte mig for Pilatesinstruktørens fremragende opfindsomhed her i eftermiddags, så jeg tror intervallerne var effektive nok, selvom de ikke føltes kvalmende hårde igår.

2 kommentarer:

  1. Løbebåndet er keeeedeligt men meget effektivt i sidste ende - som du skriver med en variations træning.
    Kan også anbefale dig opvarmning 2 km og så tempo intervaller, feks. 3 x 2 km / hvad du nu syntes du skal træne, i ønsket tempo med hvile intervaller på nogen hundrede meter - til sidst en km nedkøling. Uden at lægge mærke til det har du løbet 9 km. Sæt god musik i ørene og så går det næsten af sig selv.
    Jeg syntes det letter på kedsomheden - og så er det vel heldigvis kun en periode at vi må bøje os ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også en supergod ide, Kirsten, det skal bestemt afprøves.

      Slet